Overblik

Her får du overblik over vores analyse af ”Danmarks Trøst” - også kendt som ”Langt højere bjerge så vide på jord” - af N.F.S. Grundvig fra 1820. Digtet er skrevet som en lejlighedssang til en afskedsfest for den danske forfatter og embedsmand Christen Pram. Festen blev afholdt d. 10. april 1820, inden Pram rejste til De Vestindiske Øer, hvor han havde fået stilling som toldforvalter på øen St. Thomas.

Digtet er et fædrelandsdigt, der i otte strofer hylder forskellige sider af Danmark og danskerne. ”Danmarks Trøst” er dog et anderledes fædrelandsdigt i den forstand, at digtets fortæller indleder hver strofe med at indrømme et forhold, hvor Danmark er underlegen i forhold til andre lande.

Digtet hører til den genre, vi kalder lyriske digte, da det skildrer tanker og følelser, snarere end det fortæller en sammenhængende historie. Digtet er ret traditionelt i sin opbygning, hvilket vi eksempelvis kan se i digtets faste form og dets brug af enderim, som også bærer præg af, at digtet er skrevet med henblik på at blive sunget. Digtets brug af underdrivelser og beskedenhed adskiller det i øvrigt fra de typiske fædrelandssange, der typisk fremhæver de mere imponerende sider af Danmark.

Digtets ydre komposition er præget af en fast form. Alle otte strofer er ens opbygget ...