Fortælleteknik

Digtet er fortalt af et lyrisk jeg, der er del af det nationale fællesskab

”Danmarks Trøst” er fortalt af et lyrisk jeg. Ordet ”jeg” optræder dog ikke én eneste gang i teksten. Det lyriske jeg taler nemlig hele tiden i førsteperson flertal. Fortælleren siger altså ”vi”, ikke ”jeg”. Fortælleren optræder på den måde selv i digtet som en del af det kollektive ”vi”. 

Vi kan se, at der er tale om et lyrisk jeg/vi i disse vers fra første strofe:

Vi er ikke skabte til Høihed og Blæst,
Ved Jorden at blive, det tjener os bedst!

Det lyriske jeg siger ”vi” og viser på den måde, at jeget ser sig selv som en del af det danske folk, som digtet har til formål at trøste og opmuntre. Som alle andre danskere er digtets lyriske jeg ikke skabt til højhed og blæst.

Virkning

Digtet vil styrke den nationale fællesskabsfølelse. Det lyriske jeg taler hele tiden i førsteperson flertal. Digtet siger ”vi”, fordi det vil lære danskerne at sige ”vi”. Danskerne skal identificere sig med det at være dansk og med det danske folkefællesskab. De skal se sig selv som en del af et folk, der deler en sær...