Andre sproglige virkemidler

”Danmarks Trøst” indeholder mange modsætninger

”Danmarks Trøst” indeholder mange modsætninger. Hver eneste strofe er faktisk bygget op omkring modsætningen mellem det danske og det udenlandske. Skellet er også en modsætning mellem det åndelige og det materielle eller det inderlige og det overfladiske.

Digtets første strofe indleder med at opstille modsætningen mellem det bjergrige landskab og det flade landskab. Bjergene findes i udlandet, Danmark er helt fladt:

Langt høiere Bjerge saa vide paa Jord
Man har, end hvor Bjerg kun er Bakke;
Men gjerne med Slette og Grøn-Høj i Nord
Vi Dannemænd tage til Takke;

De forskellige typer landskaber bliver metaforer for forskellige typer mentalitet. Bjergene bliver et billede på en storladen og pralende mentalitet, der sætter pris på ydre, materielle værdier. Det flade landskab bliver et billede på en ydmyg, ærlig og jordbunden mentalitet, der ikke er optaget af ydre, materielle pralerier, men i stedet fokuserer på det indre og det åndelige:

Vi er ikke skabte til Høihed og Blæst,
Ved Jorden at blive, det tjener os bedst!

Digtet bruger altså modsætninger til at indkredse, hvad der gør Danmark og danskerne til noget særligt.

Vi kan finde den samme brug af modsætninger i de øvrige strofer. I den sjette strofe er det eksempelvis modsætningen mellem rigdom og fattigdom, der er omdrejningspunktet. Andre lande er rigere end Danmark. De har måske guld eller andre kostbare metaller i undergrunden, måske har de hentet store rigdomme hjem som krigsbytte:

Langt mere af Malmen: saa hvid og saa rød
Fik andre i Bjerg og i Bytte

Digtet opstiller altså en modsætning mellem det rige udland og det knapt så rige Danmark. Digtet bruger modsætningen til at vise, at Danmark har en anden form for rigdom, nemlig lighed og balance i samfundet. Ligheden er en indre, åndelig rigdom, som står i modsætning til udlandets ydre, materielle rigdomme:

Hos Dansken dog findes det daglige Brød
Ei mindre i Fattig-Mands Hytte,
Og da har i Rigdom vi drevet det vidt,
Naar Faa har for meget og Færre for lidt.

Digtet bruger altså i strofe 6 modsætninger til at vise, at danskerne er mere lige og mådeholdende end visse ødsle og pralende udenlandske folkefærd. Disse folkefærd har også større ulighed inden for deres landegrænser, og det er anden form for fattigdom, som er værre end den ’pæne’ fattigdom, der findes i Danmark.

Virkning

Digtet bruger modsætninger til at gøre læseren opmærksom på, hvad der gør Danmark og danskerne til noget særligt. Hele digtet er et forsøg på at vise, at Danmark er anderledes end verdens mere større,...