Fortælleteknik

”Danmark, mit Fædreland” er fortalt af et lyrisk jeg, som taler til Danmark

”Danmark, mit Fædreland” er fortalt af et lyrisk jeg, som løbende igennem digtet henvender sig til Danmark. Faktisk tiltaler det lyriske jeg både det danske sprog, den danske strand og Danmark med et ”Du” eller ”Dig”. Den måde at henvende sig på kaldes også en apostrofe. En apostrofe er en højtidelig henvendelse til bl.a. tænkte personer, guder eller begreber.

Det vil sige, at man henvender sig til nogen eller noget, der ikke umiddelbart kan svare på henvendelsen. Apostrofen har ofte den effekt, at den kommer til at virke som en lovprisning af den eller det, man henvender sig til, ligesom hvis man skrev ”Oh, Danmark”.

Vi har markeret apostroferne i den første strofe med fed:

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
Der har jeg Rod, derfra min Verden gaaer.
Du danske Sprog, Du er min Moders Stemme,
Saa sødt velsignet Du mit Hjerte naaer.
Du danske friske Strand,
Hvor Oldtids Kjæmpegrave
Staae mellem Æblegaard og Humlehave,
Dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland!

I de første to vers taler det lyriske jeg om Danmark. Han siger, at han har hjemme ”der”. Her taler han a...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind