De slesvigske krige

De slesvigske krige henviser i dansk historie til to krige mellem Danmark og Preussen (og Østrig). Den første slesvigske krig kaldes også for Treårskrigen 1848-50, mens den anden slesvigske krig også kaldes for krigen i 1864. Begge krige har haft enorm betydning for dansk identitet og selvforståelse. 

Nedenfor hjælper vi dig med at forstå begge krige.

Nedenfor kan du læse et uddrag fra siden om Treårskrigen: 

Krigen blev formelt afsluttet ved en fredsaftale i august 1850, som man kalder for Londonprotokollen. Londonprotokollen blev underskrevet af Danmark, men også af Storbritannien, Frankrig, Rusland og Sverige-Norge. Freden var et led i den store politiske magtbalance i Europa, hvor især Rusland havde interesser i at presse Preussen og Det Tyske Forbunds fremgang tilbage.

...

Det blev efter pres fra Det Tyske Forbund bestemt, at den danske helstat skulle bestå, og at Slesvig dermed ikke kom under samme forfatning som resten af Danmark. Danmark lovede i Londonprotokollen, at Slesvig ikke skulle knyttes tættere på kongeriget Danmark end til Holsten. Krigen ændrede dermed ikke på noget i forholdet mellem kongeriget og hertugdømmerne, og derfor var krigens overordnede konflikt ikke blevet løst. Selvom krigen sluttede, forsvandt konflikten ikke mellem dansksindede og tysksindede i Slesvig, og de nationale spændinger var på ingen måde blevet mindre efter krigen.

Konflikten førte nemlig til krigen i 1864, som man også kalder Den anden slesvigske krig. Hertugdømmerne forblev tilmed enevældige, selv efter at Grundloven havde gjort Danmark til et demokratisk konstitutionelt monarki. 

...

Den smalle danske sejr på slagmarken førte også til en bølge af dansk nationalisme. Det ser man konkret ved monumentet Istedløven, der blev dannet fra 1858-62 af H.W. Bissen, der med ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind