[17]

Prokaryote celler

Biologi C, B og A + Biotek A.

Prokaryoter er celler uden cellekerne. Alle prokaryote celler lever som encellede organismer. Der findes to overordnede typer af prokaryote celler:

  • bakterier
  • arkæer (også kaldet arkebakterier).

Bakterier er en vigtig del af kernestoffet i Biologi og Bioteknologi. Arkæer kommer du sandsynligvis kun til at høre meget lidt om. Arkæer har en lidt anderledes opbygning end bakterier, f.eks. har arkæers cellevæg en anden struktur. Arkæer er desuden særligt kendt for at kunne leve ved ekstreme forhold som f.eks. i varme kilder, men findes ligesom bakterier i alle slags miljøer.

Når vi taler om prokaryoter her i kompendiet, fokuserer vi derfor på bakterieceller.

Her kan du læse et uddrag af teksten om bakteriers celledele:

Flageller og pili

Encellede organismer har ofte særlige strukturer uden på cellen, som de bruger til bevægelse. Mange bakterier har en eller flere flageller, så bakterierne kan svømme fremad gennem væske. Bakterier har desuden ofte mange kortere, hårlignende strukturer kaldet pili (pilus i ental). Pili kan gribe fat og bruges til bevægelse hen over en overflade. Bemærk, at flageller og pili også findes hos visse eukaryote celler.

Cellemembran, cellevæg og kapsel

Bakterieceller har en cellemembran og normalt også en cellevæg. Bakterier har også tit en..

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind