Meiose (kønscelledeling)

Biologi B og A + Biotek A.

Meiosen danner kønsceller med det halve kromosomtal

Meiose er dannelse af kønsceller. Kønsceller har kun én udgave af hvert kromosom, hvor almindelige vævsceller har to udgaver af hvert kromosom. Kønsceller hos mennesker har altså 23 kromosomer i stedet for almindelige kropscellers 46 kromosomer. Man siger også, at almindelige kropsceller har kromosomtallet 2n, og at kønsceller har kromosomtallet n.

Hos mennesker er kønscellerne hhv. sædceller hos mænd og ægceller hos kvinder. Under en befrugtning smelter en sædcelle og en ægcelle sammen. Derved dannes en ny celle med kromosomtallet n + n = 2n som i almindelige kropsceller. Denne celle kaldes en zygote. Zygoten deler sig derefter løbende ved mitose (almindelig celledeling). På den måde dannes efterhånden et nyt afkom. Kønsceller er altså udgangspunktet for kønnet formering.

Kønsceller dannes ved meiosen ud fra såkaldte kønsstamceller, der findes i kønsanlæggene hos organismer med kønnet formering. Hos mennesker er kønsanlæggene mandens testikler og kvindens æggestokke. Kønsstamceller har kromosomtallet 2n, ligesom alle andre almindelige kropsceller. Meiosen indebærer, at en kønsstamcelle deler sig til fire kønsceller med kromosomtallet n.

Sådan forløber meiosen

Figur 1 opridser, hvordan meiosen forløber. De to udgaver af samme kromosom (de homologe kromosomer) er angivet med hhv. rød og blå farve. For overblikkets skyld viser vi kun ét af cellens kromosompar på figuren. Du kan læse om hvert trin i meiosen under figuren.

Figur 1. Meiotisk deling af en kønsstamcelle fører til dannelsen af fire kønsceller. For overblikkets skyld er kun ét af cellens kromosompar vist på figuren.

DNA-replikation

DNA-replikation sker inden selve meiosen. DNA-replikationen kopierer hvert kromosom i kønsstamcellen. Figur 2 opridser resultatet af DNA-replikationen.Figur 2. Kønsstamcellens DNA kopieres ved DNA-replikation inden meiosen.

Det nye og det oprindelige DNA i hvert kromosom hænger sammen efter replikationen. Kromosomerne kondenserer desuden, så DNA'et ligger tæt oprullet og har en X-formet struktur. Hver halvdel af et dobbelt kromosom kaldes nu for et kromatid. DNA-replikationen inden meiosen foregår på helt samme måde som DNA-replikationen inden mitosen.

Overkrydninger

Nu består hvert kromosom af to identiske søsterkromatider, der hænger sammen og er kondenseret. Nu sker kromosomernes overkrydsninger. Overkrydsningerne indebærer, at dele af de homologe kromosomer bytter plads. Figur 3 opridser resultatet af overkrydsningerne. 

Figur 3. Dele af de homologe kromosomer bytter plads under overkrydsningerne.

Overkrydsningerne medfører, at kromatiderne får en anden allelsammensætning, end de havde før. Figur 4 viser et eksempel på en overkrydsning mellem to homologe kromosomer. Det ene kromosom indeholder allelerne A, B og C for tre forskellige gener. Det andet kromosom indeholder derimod allelerne a, b og c for...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind