Kønnet og ukønnet formering

Meiose og mitose kan bruges til to forskellige typer formering: ukønnet og kønnet formering.…

...

Mitose bruges til ukønnet formering

Ukønnet formering indebærer, at en organisme danner en ny organisme ud fra en af sine egne celler. Cellen deler sig ved mitose og bliver til sidst til et nyt individ. Det nye individ er et klon af forælderen, dvs. at det nye individ har samme DNA. 

Mikroorganismer og nogle planter og dyr har ukønnet formering i perioder af deres liv. Nogle planter kan f.eks. danne rodskud, hvor en rod vokser og bliver ti…

...

Meiose er udgangspunkt for kønnet formering

Kønnet formering er produktion af et nyt individ, ved at DNA'et fra to forældreindivider blandes.

Kønnet formering indebærer, at forældrene danner kønsceller ved meiose. Kønscellerne har kun én udgave af hvert kromosom (n), hvor almindelige kropsceller har to udgaver (2n). En kønscelle fra hver forælder smelter sammen ved befrugtning, og…

...

Opsummering af fordele og ulemper ved ukønnet og kønnet formering

Typen af …

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind