Cellecyklus
Perioden mellem to mitoser kaldes cellecyklus (eller cellens livscyklus). Cellecyklussen er altså perioden, fra en celle dannes ved mitose, til cellen selv deler sig til to nye datterceller.…
...
Cellecyklus' forløb
Her er et overblik over cellens livscyklus:
- M er perioden med mitose.
- I er interfasen. Interfasen er hele perioden, hvor en celle vokser og forbereder sig til en ny mitose. Interfasen op…
...
Mange celler er i dvale og deler sig ikke
Celler i flercellede organismer kan gennemløbe en cellecyklus på ned til ca. 12 timer.
Cellecyklussen forløber dog kun så hurtigt, hvis organismen er i hurtig vækst. Mange af cellerne hos en fuldt udvokset organisme er i G0 en stor del af tiden. Mange specialiserede celler (f.eks. nerveceller) kan s…
...
Kontrolpunkter findes undervejs i cyklussen
Cellen har kontrolpunkter under sin livscyklus. Kontrolpunkterne sikrer, at cellen er klar til at gå videre i cyklussen.
Et kontrolpunkt mellem G1 og S betyder, …
...
Kræft hænger sammen med en ukontrolleret cellecyklus
Kræft er en sygdom, der indebærer, at nogle celler i kroppen deler sig ukontrolleret. Kræft skyldes hovedsageligt mutationer i nogle af de gener, der kontrollerer cellecyklussen.
Kræft har især to årsager:
- Onkogener. Onkogener er gener, der normalt stimulerer cellevækst, men som muterer og bliver meget mere aktive end normalt. Onkogener er som regel dominante, dvs. at én muteret allel er nok til at give kræft.
- Mutationer i tumor suppressor-gener. Tumor suppressor-gener danner normalt proteiner, der forhindrer tumorer i at udvikle sig. Tumor suppressor-gener er normalt recessive. Begge alleler i genparret skal altså mutere, for at generne holder op med at beskytte mod tumorer.
p53-proteinet er et eksempel på et tumor suppressor-protein. De fleste kræftceller indeholder mutationer i genet for p53-proteinet.…
