Personer

Cecil

Cecil er novellens titelkarakter og hovedperson. I novellens begyndelse er hun en smuk kvinde på 24-25 år. Det er ungt efter nutidens målestok, men i forhold til novellens tid er det faktisk en høj alder at være ugift i: ”Hun var ikke rent ung mere,” lyder det fra fortælleren. 

Cecils personlighed er meget sammensat. Hun gemmer på en voldsom energi og livslyst, der kommer til udtryk i små udbrud. Resten af tiden kan hun virke utilnærmelig:

Cecil var høj og mørk med blaa Øjne. Naar hun sad og hæklede, hvilede hendes Hage næsten på Brystet, og hun aandede hørligt, hun pustede af den Livsgrøde, der var i hende. Nu og da maatte hun fare op og skaffe sig noget at le til Himmels over eller en Grund til at eksplodere og sprude af Livslyst. Men derimellem var hun en kold og noget affærdigende Natur. 

Cecil har planer om at gifte sig med sin fætter Christen, når tiden er rigtig. Derfor afviser hun Antons frieri.

Vreden mod Christen afslører Cecils trodsige natur

Cecils planer for tilværelsen bliver ødelagt, da Christen gør en husmandsdatter gravid. Cecils reaktion viser den trodsighed, der er kendetegnende for hendes personlighed. Hun giver nemlig ikke udtryk for...