Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Braget”. Novellen er skrevet af Peter Seeberg i 1962 og udgivet i Eftersøgningen og andre noveller.
Parret kan ikke flygte fra braget
Men selvom parrets reaktionsmønstre og ydre rammer forandres, kan de ikke flygte fra braget og angsten for det. Det kan vi se, da de første aften ligger søvnløse i det nye hus. Pietro kan ikke slippe sine tanker om braget. Det bliver ved med at hjemsøge ham, fordi han ikke har fundet ud af, hvad det var. Det er en uafsluttet sag for ham, som bliver ved med at plage ham.
Henimod morgen spurgte hun ham, om han sov. Nej, han sov ikke. Hvad han lå og tænkte på? Han tænkte på, hvad det brag i grunden var for noget. “Det er noget, vi tror,” sagde hun. “Ja,” sagde han, “men jeg ønsker, at det skal ske igen, så jeg kan finde ud af, hvad det er.”
Vi kan se, at Nancy er ved at ændre opfattelse af, hvad braget er. Hun sætter ord på braget som noget andet end et fysisk fænomen og omtaler det som noget, “vi tror”. Pietro, derimod, føler stadig en drift mod at få opklaret, hvad det er. Selvom han er bange for det, vil han gerne høre det igen. Da braget kommer igen den sidste gang, kan vi se, at angsten intensiveres hos begge karakterer: Nancy bliver “bange for at hele verden skulle falde sammen”, og Pietro må til sidst erkende, at er er en “fejl” et sted, der er så stor, at det ikke hjælper at finde ud, hvor eller hvor stor den er.