Historisk baggrund

Slaveriet i USA (1776-1865)

Slaveri var almindeligt, da USA erklærede sin frihed fra briterne i 1776. Uafhængighedserklæringen ændrede ikke på slavernes legale status (selvom der står i den, at ”alle mennesker er skabt lige”). Men i perioden mellem Uafhængighedserklæringen (1776) og den amerikanske borgerkrig (1861-1865) afskaffede en række af de nordlige stater slaveriet. I syd, hvor bomuldsindustrien i høj grad var afhængig af slavernes arbejde, insisterede folk dog på at fastholde retten til at holde slaver, og forsøgte endda at styrke den.

På grund af lovene imod slaveri i nord kunne de sorte borgere i Nordstaterne opbygge et stærkt fællesskab og begynde at arbejde for deres rettigheder. Fx blev organisationen American Anti-Slavery Society dannet i 1833.

Deres arbejde med at stoppe slaveriet og promovere borgerrettigheder for sorte amerikanere mødte dog modstand gennem en afgørelse i højesteretten i 1857, der havde negative konsekvenser for de tidligere slavers ret til fuldt statsborgerskab. Dette førte til en stærkere reaktion imod slaveriet og bidrog til, at Abraham Lincoln blev valgt som præsident for det republikanske parti – som på dette tidspunkt var de stærkeste modstandere af slaveriet.

Sydstaterne nægtede at acceptere det republikanske partis politik om afskaffelse af slaveriet, og det var en medvirkende årsag til den amerikanske borgerkrig (1861-1865). Sydstaterne ville løsrive sig fra USA, mens Nordstaterne forsøgte at bevare unionen. Med tiden vedtog Nordstaterne ogs...