På de næste sider får du hjælp til at analysere “Blinkende lygter”. Digtet er skrevet af Tove Ditlevsen og udkom i 1947 i digtsamlingen Blinkende lygter.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til digtanalyse:
Det lyriske du er som voksen præget af barndommens oplevelser
”Blinkende lygter” beskriver altså et lyrisk du, som melankolsk erindrer en barndom, der har sat spor i følelseslivet gennem resten af livet. Digtet giver ikke nogen ydre karakteristik af det lyriske du. Vi har ikke mange konkrete oplysninger om personen. Vi kender hverken navn, køn eller personens præcise alder. Vi ved dog, at personen ikke længere er barn, men reflekterer over sin barndom fra et tidspunkt senere i livet.
Vi får til gengæld en indre personkarakteristik, der beskriver det lyriske dus følelsesliv. Selvom barndommen har givet det lyriske du sår på sjælen, har den ikke været entydigt ulykkelig. Vi hører om den ”barnlige lykke”, som personen ikke har været i stand til at opnå siden.
Vi hører også, at det lyriske du var troende i sin barndom, og at troen var den del af barnesindet, der overlevede længst:
Din tro tog du med dig så langt af led,
for det var det første og sidste,
nu står den og brænder i mørket et sted,
og der er ikke mere at miste.
Nu har det lyriske du også mistet sin tro, og dermed er den sidste rest af uskyld forsvundet. Det lyriske jeg fremstår som en såret eller traumatiseret person, der har lukket sig om sig selv. Personen tør ikke at stole på andet end sig selv.
