Personkarakteristik

Hovedpersonen i “Blikdåserne” er vagabonden, der samler på blikdåser, så vi fokuserer på ham i analysen. Vi møder ikke andre personer direkte, men i vagabondens tanker optræder der andre personer. Deres kommentarer og reaktioner er med til at karakterisere ham og hans dilemma, så dem ser vi også nærmere på. Analysen viser, at vagabonden virker usikker og søgende, selv om han på overfladen har fundet meningen med livet.

Vagabondens udseende, tanker og handlemåde viser, at han er usikker

Vagabonden er et usædvanligt menneske. Det får vi at vide flere gange. Blandt andet konkluderer fortælleren, at vagabonden er et “særegent menneske med helt sit eget præg”. Vi får det også at vide gennem beskrivelserne af vagabondens udseende, tanker og handlemåde, som fylder rigtig meget i novellen.

Hans udseende er præget af modsætninger

Vi starter med at se vagabonden udefra. Han kommer gående på vejen som en “sort skikkelse i middagssolens skære lys”. Midt i al det mørke lyser hans to øjne, men det er “som glasperler i et udstoppet dyr”, altså et livløst lys. Han er en lille mand, men hans frakke og støvler er så store, at hans spinkle krop og tynde ben nærmest forsvinder i dem. Når han skal gennem en by, får han “urolige trækninger” i ansigtet, og hans øjne bliver “bekymrede”. Når han går på den åbne landevej er hans øjne derimod “fornøjede og alt seende”.

Manden er på den måde beskrevet gennem modsætningspar som mørk vs. lys, lille vs. stor og bekymring vs. fornøjelse. Det giver os indtrykket af en meget sammensat person. Selve hans mærkværdige udseende er dog det samme gennem hele novellen. Hans hår og skæg er vokset sammen til ét stort krat, der omgiver den røde næse i midten. Hans gigantiske, lasede frakke og støvler sluger den lille krop, og ved hans side hænger en lille avispakke, som han passer omhyggeligt på, selvom der ikke er noget i den. Det er altså en temmelig forhutlet person, vi møder. Det er en rigtig vagabond, der er præget af livet under åben himmel.

Hans tanker er søgende

I tankerne er manden dog langtfra “en almindelig bisse” eller vagabond. “Han var et tænksomt menneske. [...] Hans liv hade indhold, mening, mål; han levede - ingenlunde, nikkede han til sig selv, ingenlunde et planløst, meningsløst liv. Aldeles ikke”. Manden distancerer sig i tankerne fra “de andre der gik på landevejen”. De griner af ham, fordi han finder det meningsfuldt at samle gamle blikdåser. Men d...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind