Komposition

Kaldes også opbygning.

Kompositionen i “Blikdåserne” er meget enkel. Novellen indledes med en grundig præsentation af hovedpersonen og fortælles derefter som et lineært forløb. Der indtræffer en afgørende begivenhed midtvejs, nemlig vagabondens fund af blikdåsen. Det bliver novellens vendepunkt, men som analysen viser, sker der ingen afklaring. Tværtimod er slutningen helt åben.

Handlingen er bygget op som et lineært forløb

“Blikdåserne” har et lineært handlingsforløb. Det strækker sig over meget kort tid, måske blot den tid, det tager at læse novellen. Handlingen er meget enkel. Vagabonden går afsted ud ad landevejen, mens han mumler “loven” frem for sig. Så finder han en blikdåse og sætter sig ned for at studere den nærmere. Mens han sidder med blikdåsen tænker han over meningen med livet, og spørger sig selv, hvad andre gør for at finde mening i livet. Her slutter novellen.

Der er nogle få spring ud af forløbet. Vi hører om, hvordan vagabonden bevæger sig gennem byer, om hans kærlighed til høns, og vi hører også om de andre vagabonders kommentarer til hans sære interesser. Men de passager er ikke rigtige brud med det lineære forløb, fordi de optræder som beskrivelser og erindringer, der bliver en del af det lineære handlingsforløb.

Virkning

Et lineært handlingsforløb giver en meget enkel form for fortælling. Vi læser om begivenhederne i den rækkefølge, de skete, og dermed føler vi os tæt på begivenhedernes gang. Som regel er det også let at følge logikken i fortællingen, når handlingen er lineær.

Men handlingsforløbet kan faktisk rumme så lidt, at det kan være vanskeligt at følge logikken. Sådan kan vi godt opleve “B...