Bioteknologi A STX - 22. maj 2006

Her kan du finde Studienets vejledende besvarelse af det eksamenssæt, der blev brugt ved eksamen i Bioteknologi A på STX 22. maj 2006. Det er Studienets egne redaktører i Biologi og Kemi, der har løst opgavesættet.

Her kan du læse et uddrag af vores besvarelse af opgave 1Bc om ginkgo biloba som lægemiddel:

Hvordan kan man forklare effekten af mutationen ud fra de to nævnte aminosyrers kemiske egenskaber?

Alle aminosyrer bliver kædet sammen ved peptidbindinger mellem deres NH₂- og COOH-grupper, når de indgår i en peptidkæde, så i det pågældende protein vil både glutamin og arginin danne peptidbindinger. Dermed er det kun aminosyrernes sidegrupper, som kan skabe intermolekylære bindinger i proteinet, og altså kun sidegrupperne, der bidrager til at skabe proteinets tertiære struktur.

Den tertiære struktur er proteinets rumlige struktur – dvs. foldningen af polypeptidkæden og dens sekundærstrukturer som alfahelixer og betafoldeblade. Interaktionerne mellem aminosyrernes sidekæder bestemmer den tertiære struktur, og disse interaktioner afhænger af aminosyrernes egenskaber. Glutamin har en aminogruppe som sidekæde, mens arginin har tre aminogrupper som sidekæder. Derfor kan glutamin kun danne én hydrogenbinding, mens arginin kan danne tre. Dette medfører, at glutamin vil danne svagere bindinger til andre områder på polypeptidkæden, end arginin vil, så udskiftningen af arginin med glutamin vil sandsynligvis ændre proteinets tertiære struktur. Dette medfører sandsynligvis, at...