Bestem nedarvning i stamtræ

Her på siden gennemgår vi, hvordan du bestemmer arvegang ud fra et stamtræ. Typisk er der tale om arvegangen for en bestemt sygdom, som du skal fastslå i en opgave.…

...

De fire typer arvegang

Du skal besvare to spørgsmål, når du bestemmer arvegang ud fra et stamtræ:

  • Nedarves genet for egenskaben dominant eller recessivt?
  • Befinder genet sig på et autosom eller et kønskromosom?

Hvis genet i din opgave sidder på et kønskromosom, vil der næsten med garanti være tale om X-kromosomet. Du skal altså fastslå en af disse fire slags arvegang:

  • autosomal dominant
  • autosomal recessiv
  • X-bundet dominant
  • X-bundet recessiv.…

...

Bestem arvegangen

Du kan bruge flowdiagrammet herunder til at finde den sandsynlige arvegang for egenskaben i dit stamtræ. Klik på diagrammet for at åbne en større version i et nyt vindue.

Diagrammet handler om sygdom, men kan også benyttes til at bestemme arvegangen for alle andre egenskaber, der nedarves dominant/recessivt – f.eks. blå/brune øjne hos mennesker, røde/hvide blomster hos ærteplanter osv.

Figur 1. Diagram til bestemmelse af arvegang ved dominant/recessiv nedarvning. Klik på billedet for at åbne en større version af diagrammet i et nyt vindue.

Når vi skriver det sandsynlige svar, skyldes det, at nedarvning er forbundet med tilfældighed. Du kan f.eks. sidde med et stamtræ, hvor det udelukkende er mænd i en familie, der har en bestemt sygdom. Alligevel er det ikke sikkert, at sygdomsgenet sidder på X-kromosomet. Tilfældigheder kan have gjort, at kun mænd har arvet sygdomsgenet fra deres forældre, selv om genet sidder på et autosom.

Hvis du vil vide mere om, hvordan vi er kommet frem til kriterierne i diagrammet, kan du læse vores kompendium om arvegang i stamtavler.…

...

Eksempler

Nu får du en række eksempler på, hvordan du analyserer stamtræer vha. figur 1.

Som vi forklarede ovenfor, kan du ikke altid fastslå arvegangen for en egenskab med 100 % sikkerhed. Eksempel 1 viser, at bestemmelse af arvegang indimellem er en vurderingssag, og at arvegange andre gange kan fastslås med sikkerhed – afhængig af, hvilke informationer du har til rådighed.

Når du bruger figur 1 til at finde arvegangen for en egenskab, bør du derfor følge alle de muligheder i flowdiagrammet, der måske er relevante for situationen i din opgave. Læs kendetegnene for de mulige arvegange, du finder frem til, og vurder, hvad der passer med dit eksempel. Eksempel 1 viser dig, hvordan du gør i praksis.

Du får desuden yderligere fire eksempler på stamtræer, der viser nedarvningen af sygdomme med forskellige arvegange. Alle de fire typer arvegang er repræsenteret i eksemplerne, så du kan bruge eksemplerne til at øve dig i at analysere alle typer af stamtræer.

Desuden får du et enkelt eksempel på, hvordan en opgave kan se ud, hvis du ud fra en tekstbeskrivelse skal angive arvegangen for en sygdom. Som du vil se, er fremgangsmåden den samme i begge opgavetyper.

Eksamenslignende eksempel 1

Figuren viser et udsnit af et stamtræ. Parret i generation II har fået to syge sønner og to raske døtre.

A. Angiv mulig…

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind