Beregn allelfrekvens

Sådan beregner du allelfrekvenser

Når du skal beregne allelfrekvenserne for et gen i en opgave, ser du altid på et gen, som optræder med én dominant og én recessiv allel i en population. Vi kan f.eks. kalde den dominante allel A og den recessive allel a. Nu skelner vi mellem to forskellige situationer:

1. Du kender genotypefrekvensen af én af de homozygote genotyper

Her kender du frekvensen af genotypen aa eller AA i populationen. Du kender dog ikke frekvensen af alle genotyperne i populationen. Genotypefrekvensen kan evt. være givet ved, at en bestemt procentdel (f.eks. 20 %) eller andel (f.eks. 1 ud af 300 individer) af en population har en bestemt genotype. Disse tal skal du omregne til decimaltal, inden du kan løse opgaven. F.eks. svarer 20 % til genotypefrekvensen 0,2, og 1 ud af 300 individer svarer til genotypefrekvensen 1/300 = 0,0033.

Nu skal du bruge Hardy-Weinberg-loven til at løse opgaven. Hardy-Weinberg-loven siger, at:

p + q = 1

og

p2 + 2pq + q2 = 1

Her er p er frekvensen af den dominante allel A, og q er frekvensen af den recessive allel a. Det er altså værdien af p og q, vi ønsker at bestemme i opgaven. 

p2, 2pq og q2 er frekvenserne af hver af de tre genotyper, der findes for genet. p2 er frekvensen af genotypen AA, 2pq er frekvensen af genotypen Aa, og q2 er frekvensen af genotypen aa.

Du kan nu finde frekvensen af den ene af genets to alleler vha. Hardy-Weinberg-loven. Loven siger, at p2 er frekvensen af genotypen AA, og q2 er frekvensen af genotypen aa. Hvis du kender frekvensen af genotypen AA, tager du kvadratroden for at finde allelfrekvensen p. På samme måde kan du tage kvadratroden af frekvensen af genotypen aa og finde tallet q.

Når du kender enten p eller q, kan du brug...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind