Forklar brugen af mtDNA, introns eller andre DNA-sekvenser i slægtskabsanalyser

Til den skriftlige eksamen i biologi skal du ofte bruge sammenligninger af DNA-sekvenser til at bestemme slægtskabet mellem forskellige arter eller populationer. Det gælder f.eks. opgaver, hvor du skal opbygge et fylogenetisk stamtræ. Andre gange skal du ud fra sammenligninger af DNA vurdere, hvilken population et bestemt individ stammer fra.

I opgaver som disse bliver du indimellem spurgt, hvorfor man har valgt at bruge en bestemt type DNA i analysen. Det skyldes, at forskellige DNA-typer egner sig bedst til forskellige typer af analyser. I denne guide kan du læse mere om, hvilke DNA-typer man bør bruge til analyser af slægtskab mellem hhv. forskellige arter og forskellige populationer af samme art. Samtidig får du et par eksempler på, hvordan opgaver kan se ud, når du skal forklare brugen af bestemte DNA-typer i slægtskabsanalyser.

Inden du benytter guiden, er det en god ide, at du forstår princippet bag fylogenetiske stamtræer. Du kan bruge [denne guide] til at blive klogere på emnet.

 

Sådan udvælges DNA-sekvenser til slægtskabsanalyser

Når man udfører en slægtskabsanalyse, sammenligner man DNA-sekvenser på tværs af flere forskellige arter eller populationer. Antallet af forskelle i DNA-sekvensernes basesammensætning siger noget om, hvor længe det er siden, at arterne eller populationerne blev adskilt fra hinanden i det fylogenetiske træ – dvs. hvor nært beslægtede arterne eller populationerne er. Det skyldes, at mutationer sker med nogenlunde samme rate i den DNA-sekvens, man ser på hos de forskellige arter eller populationer. F.eks. er to arter, som har få forskelle i en sammenlignet DNA-sekvens, nærmere beslægtet med hinanden end to ...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind