Opgave 2. Giraffer

Indhold

1.

Forklar, hvordan resultater fra DNA-analyser kan danne grundlag for at samle de tidligere 9 underarter i 4 nye arter af giraf.

I DNA opstår mutationer med en vis frekvens – dvs. der opstår et vist antal mutationer i DNA pr. tidsenhed. Det betyder, man kan sammenligne den samme DNA-frekvens hos to forskellige individer for at sige noget om, hvor længe siden det er, at de to individer havde en fælles forfader. Hvis der er få eller ingen forskelle imellem DNA-sekvenserne hos de to individer, har individerne haft en fælles forfader for nylig, da der ikke har været ret lang tid til at ophobe forskellige mutationer i DNA-sekvenserne hos hvert individ. Afhængig af, hvor hurtigtmuterende en DNA-sekvens man ser på, kan det betyde, at individerne tilhører samme art eller samme population. Hvis der derimod er mange forskelle mellem DNA-sekvenserne hos de to individer, har DNA'et i de to individer haft lang tid til at ophobe forskellige mutationer. Derfor er det lang tid siden, at individerne havde en fælles forfader. Man kan forestille sig, at man hos giraffernes underarter har set på en DNA-sekvens, hvor mutationer opstår med en lav frekvens (f.eks. en DNA-sekvens, der koder for protein, i modsætning til en ikke-kodende DNA-sekvens – et intron). Her har man kunnet se, at sekvenserne mindede om hinanden på tværs af visse underarter, mens andre underarter har haft sekvenser, som i langt mindre grad mindede om hinanden. Dermed var der basis for at samle de tidligere ni underarter i fire nye arter.

Vores Eksamensguide om brug af forskellige DNA-sekvenser i slægtskabsanalyser forklarer, hvordan DNA-sekvenser bruges til at skelne arter fra hinanden.

2.

Beskriv slægtskabet mellem de 4 nulev...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind