Bio­informatik

Biologi A + Biotek A.

Bioinformatik handler om at studere genetiske data i store databaser. Databaserne indeholder DNA-sekvenser fra mange forskellige arter og mange forskellige populationer af den samme art.

Man bruger bioinformatik i flere forskellige sammenhænge. Man kan f.eks. sammenligne DNA-sekvenser i databasen og undersøge, hvor tæt evolutionært beslægtet forskellige arter eller populationer er. Dvs., at man kan bruge bioinformatik til at udføre slægtskabsanalyser. Slægtskabsanalyser betyder, at man kan opstille fylogenetiske stamtræer, der viser, hvornår de forskellige arter eller populationer sidst havde en fælles forfader.

Man kan også bruge bioinformatik til at vurdere, hvilke arter der er til stede i et økosystem. Bioinformatik er derfor et nyttigt redskab inden for arbejde med biodiversitet eller bevaring af truede arter.

Her i kompendiet kan du både læse om, hvordan man udfører slægtskabsanalyser, og hvordan man udnytter bioinformatik i bevaringsarbejde:

  1. Slægtskabsanalyse
  2. Bioinformatik og biodiversitet
  3. Noter

Her kan du se et uddrag af kompendiets tekst om, hvordan man vælger en DNA-sekvens til sin slægtskabsanalyse:

Hvis man vil bestemme slægtskabet mellem forskellige arter, ser man på DNA med en lavere mutationsrate. Forskellige arter har været adskilt fra hinanden i det fylogenetiske træ i længere tid end populationer af samme art, og arterne har haft længere tid til at ophobe forskellige mutationer i deres arvemateriale. Hvis man sammenligner et gen med en høj mutationsrate på tværs af forskellige arter, er basesammensætningen måske for forskellig til at sige noget om arternes slægtskab.

Man sammenligner derfor normalt exons hos de forskellige arter – dvs. DNA-sekvenser, der koder for protein. Exons har en lavere mutationsrate end introns, fordi mutationer i exons ofte er en ulempe for organismen. Exons' mutationsrater varierer dog meget. Det skyldes, at nogle proteiner er helt essentielle for individers overlevelse, mens andre proteiner i højere grad kan variere.

Hos fjernt beslægtede arter kan man evt. sammenligne gener for livsnødvendige proteiner. Disse gener har en meget lav mutationsrate, fordi mutationer i disse gener næsten altid betyder, at organismen ikke kan overleve.

Hele genomer: en moderne metode

Man kan i dag meget hurtigere kortlægge hele genomet (dvs. alt DNA'et) for en organisme, end...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Bioinformatik

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.