Billedanalyse i Billedkunst

Billedanalyse er en vigtig del af Billedkunst. En billedanalyse i faget er som regel meget detaljeret og grundig. Vi ser også ofte nærmere på bl.a. billedets materiale, teknik, baggrundshistorie, kulturelle betydning osv., end vi gør i f.eks. Dansk. Du kan med andre ord forvente højere krav til din billedanalyse i Billedkunst end i din danskundervisning.

Du vil typisk møde flest malerier i Billedkunst, men du kan også møde collager, fotografier og andre billedformer. Denne billedanalysevejledning er lavet med udgangspunkt i malerier, så den er oplagt at bruge i dit arbejde med denne billedtype, men du også finde inspiration til at analysere andre former for billeder. Du kan f.eks. bruge vores side om personer og miljø til alle slags billeder, hvor der er personer skildret.

Når du skal analysere et billede i Billedkunst, er der grundlæggende tre forskellige tilgange, du kan vælge:

De tre tilgange sætter fokus på forskellige dele af billedet. Du skal derfor vælge din tilgang ud fra det, du gerne vil undersøge i billedet. Er du i tvivl, kan du eventuelt begynde med en helt almindelig billedanalyse, ligesom den vi præsenterer i vores analysemodel, og derefter beslutte, om du vil fokusere på form, indhold eller kontekst. 

Der kan også være tilfælde, hvor du ikke behøver vælge en særlig metode i din billedanalyse i Billedkunst. Spørg din lærer, hvis du er i tvivl.