Analyse af lignelsen
I dette afsnit kigger vi nærmere på de enkelte vers i lignelsen.
v. 11: “En mand havde to sønner”. Begyndelsen på lignelsen er en typisk indledning på en historiefortælling, der minder om “Der var engang”-indledningen, som du kender fra eventyr. Tilhøreren bliver på den måde klar over, at nu kommer der en historiefortælling.
v. 12-14: Den yngste søn handler dumt og egoistisk. Den yngste søn kræver at få sin arv i forskud. Det er egoistisk. Bagefter handler han dumt ved at bruge alle pengene på fornøjelser, så han til sidst kommer i nød.
v. 15-17: Tredobbelt nedværdigelse. Den yngste søns nedtur er tredobbelt ydmygende:
- Han arbejder under nedværdigende vilkår
- Han arbejder for en ikke-jøde (for han er i et land langt borte)
- Han passer svin.
De to første omstændigheder er slemme nok, men det er meget ydmygende og grænseoverskridende for en jøde at skulle være svinehyrde. Svin er urene dyr, og moseloven forbyder jøder at have noget som helst med svin at gøre.
Den yngste søns situation som sultende svinehyrde viser, at han er kommet i så dyb nød, man overhovedet kan komme.
