Berlin, mit hoved

Her får du hjælp til at analysere og fortolke digtet "Berlin, mit hoved". Digtet er skrevet af Michael Strunge og udkom 1984 i digtsamlingen Væbnet med vinger. Det kendes også under titlen ”19. juni 1983, 25 år. København.”.

Til at hjælpe dig godt igang med digtet får du resumé og arbejdsspørgsmål. Derefter hjælper vi dig med at analysere de vigtigste elementer i det. Til sidst får du hjælp til fortolkningen.

Du kan også lytte til vores podcast, der går i dybden med digtet.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Der er allitterationer

Digtet indeholder en del allitterationer. En allitteration er et bogstavrim, hvor to eller flere ord i nærheden af hinanden begynder med den samme konsonant. Der er f.eks. flere g-allitterationer, såsom ”glimt af gløder” og ”golde guldlys”.

Allitterationernes klang fremhæver ordene og knytter dem sammen. Ofte giver allitterationer også sproget en vellydende klang. Man kan diskutere, om det også er tilfældet her. G-allitterationen har en lidt klemt klang, som kan lyde ret ubehagelig.

På den måde kan man argumentere for, at allitterationerne underbygger følelsen af jegets ubehag ved Berlin.

Lyrikken bliver beskrevet som Gud

Digtets slutning indeholder en opsigtsvækkende metafor, hvor jegets digt bliver beskrevet som Gud:

Og Gud er et lille pludseligt digt
der går fra én hånd til en anden

Jeget beskriver metaforisk sit digt til pigen som Gud. På den måde iscenesætter jeget også sin egen rolle som digter. Han antyder, at digteren har adgang til en højere indsigt i altings sammenhæng.