Genetik
Her kan du se vores forklaringer af centrale begreber om genetik og genteknologi.
Begreberne handler om:
- Nedarvning
- Celledeling (mitose og meiose)
- Det centrale dogme (DNA-replikation og proteinsyntese)
- Mutationer
- Genteknologi
- Genregulering
- Bioinformatik
Du kan klikke på linkene på listen herover, hvis du vil se begreberne om de enkelte emner hver for sig.
Ellers kan du se en samlet gennemgang af alle begreberne herunder. Klik på tekstens links for komme videre til vores kompendier. Her kan du læse en mere dybdegående beskrivelse af begreberne.
- 2n
- 3’-ende
- 5’-ende
- Acetylering
- Adenin
- Alignment
- Allel
- Aminosyre
- Antiparallel
- Antisense-teknologi
- Arvegang
- Autosom
- Autosomal
- Baseparringsprincippet
- Bioinformatik
- Bærer
- Cas9
- Cellecyklus
- Celledeling
- Det centrale dogme
- Centromer
- Codominans
- Codon
- CRISPR/Cas9
- Cytosin
- Cytosol
- Dattercelle
- Deletion
- Deoxyribose
- Diploid
- DNA
- DNA-gelelektroforese
- DNA-helikase
- DNA-ligase
- DNA-polymerase
- DNA-profil
- DNA-replikation
- DNA-sekventering (eller DNA-sekvensanalyse)
- Dominansforhold
- Dominant
- Dominant/recessiv nedarvning
- Duplikation
- Epigenetik
- Epistasi
- Exon
- F1, F2 osv.
- Fylogenetisk træ (eller fylogeni)
- Fænotype
- Gen
- Genkendelsessite
- Genmutation
- Genotype
- Genpar
- Genregulering
- Gensplejsning
- Genterapi
- GMO
- Guanin
- Haploid
- Heterologe kromosomer
- Heterozygot
- Helikase
- Histon
- Histonhale
- Homologe kromosomer
- Homozygot
- Insertion
- Intron
- Inversion
- Kloning
- Knockin
- Knockout
- Koblede gener
- Kodende streng
- Kromatid
- Kromatin
- Kromosom
- Kromosommutation
- Kromosomtalsmutation
- Kromosompar
- Krydsningsskema
- Kønnet formering
- Kønsbundet
- Kønscelle
- Kønscelledeling
- Kønskromosom
- Kønsstamcelle
- Lagging strand
- Leading strand
- Ligase
- Locus
- Længdemutation
- Læseramme
- Markørgen
- Meiose
- Mendels love
- Methylering
- Missense-mutation
- Mitose
- Modercelle
- Molekylært ur
- Monogen sygdom
- mRNA
- mtDNA
- Multiple alleler
- Mutation
- n
- Nedarvning
- Nitrogenholdig base
- Nonsense-mutation
- Nukleotid
- Okazaki-fragment
- Overkrydsning
- PCR
- Peptid
- P-generation
- Plasmid
- Polymerase
- Primer
- Promotorregion
- Protein
- Proteinelektroforese (eller proteinoprensning)
- Proteinsyntese
- Præ-mRNA
- Punktmutation
- qPCR
- Real-time PCR
- Recessiv
- Reduktionsdeling
- Rekombinant DNA-teknik
- Ren linje
- Replikationsgaffel
- Replikationsretning
- Restriktionsanalyse
- Restriktionsenzym
- Restriktionssite
- RFLP
- Ribose
- Ribosom
- RNA
- RNA-interferens (eller RNAi)
- RNA-polymerase
- Sanger-sekventering
- SDS page
- siRNA
- Skabelonstreng
- Slægtskab
- Slægtskabsanalyse
- SNP (single nucleotide polyphormism)
- Splejsning
- Spliceosom
- Stamtræ (eller stamtavle)
- Start-codon
- Sticky ends
- Stop-codon
- STR (short tandem repeats)
- Sukker-fosfat-rygrad
- Sædcelle
- Søsterkromatid
- Tavs mutation
- Tentråd
- Thymin
- Transformation
- Transgen organisme
- Transkription
- Transkriptionsfaktor
- Translation
- Translokation
- Transposon
- Triplet
- tRNA
- Udspaltningsforhold
- Ufuldstændig dominans
- Ukønnet formering
- Uracil
- X-kromosom
- Y-kromosom
- Zygote
- Ægcelle
2n
Betegnelsen 2n viser, at en celle er diploid. Diploide celler indeholder to kromosomer fra hvert kromosompar, hvilket er tilfældet for de fleste celler i kroppen.
3’-ende
3’-enden er den ende af enkeltstrenget DNA eller RNA, der har tredje C-atom i sukkermolekylet tættest på strengens ende. Nye nukleotider sættes altid på DNA eller RNA i 3’-enden.
5’-ende
5’-enden er den ende af enkeltstrenget DNA eller RNA, der har femte C-atom i sukkermolekylet tættest på strengens ende.
Acetylering
Acetylering er binding af acetylgrupper. Acetylering bruges til genregulering. Binding af acetylgrupper til kromatinets histonhaler løsner kromatinet, så transkription af gener lettere kan ske.
Adenin
En af de fire nitrogenholdige baser i DNA og RNA. Adenin baseparrer med thymin i DNA og med uracil i RNA.
Alignment
Alignment er en metode inden for bioinformatik, hvor man sammenligner den samme DNA-sekvens hos forskellige arter/populationer. Jo mere ens sekvenserne er, jo nærmere beslægtet er arterne/populationerne.
Allel
En allel er en variant af et bestemt gen. Et gens forskellige alleler har mere eller mindre forskellige basesammensætninger. Forskellige alleler koder evt. for proteiner med forskellige opbygninger.
Aminosyre
Aminosyrer er de mindre enheder, som proteiner er opbygget af. 20 forskellige aminosyrer indgår i proteiner hos levende organismer, og alle aminosyrerne består af de samme fem elementer:
- et centralt C-atom
- et H-atom bundet til det centrale C-atom
- en aminogruppe (NH2-)
- en carboxylgruppe (-COOH)
- en R-gruppe, der består af et eller flere atomer. R-gruppen er forskellig fra aminosyre til aminosyre.
Antiparallel
Strengene i et DNA-molekyle er antiparal...