Befrielse

Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Befrielse”. Teksten er skrevet af Pia Juul og udkom i Weekendavisen d. 1. maj 2020.

Du får resumé og arbejdsspørgsmål. Det kan hjælpe dig godt i gang med at få hul på teksten. Derefter får du hjælp til analysen, ligesom du til sidst får hjælp til at fortolke novellen.

Du kan også høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden med novellen.

Teksten var del af opgave 5 ved eksamen i skriftlig Dansk A på HHX den 15. december 2021. Sådan var opgaveformuleringen:

Opgave 5

Foretag en analyse og fortolkning af ”Befrielse”. Tekstgrundlag: Tekst 7: Pia Juul: ”Befrielse”. Novelle trykt i Weekendavisen, den 1. maj 2020.

Med analysehjælpen her får du hjælp til at besvare opgaven. Men du kan også bruge analysehjælpen, hvis du arbejder med teksten i anden sammenhæng.

Hvis du bruger analysehjælpen som kilde i en skriftlig opgave, er det en god idé at huske en henvisning. Du finder oplysningerne ved at trykke på det lille i øverst til højre.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Jegfortælleren henvender sig direkte til læseren

Jegfortælleren henvender sig på et tidspunkt direkte til læseren med et ”du”:

Min farfar hed Helge. Han var sporvognskonduktør, men du kan google ham frem som en stikker, der blev likvideret.

Læserhenvendelsen er med til at give en fornemmelse af, at historien er sand og autentisk. Det er, som om jegfortælleren forsøger at underbygge sin troværdighed ved at henvise til, at vi selv kan google Helge frem. 

Den troværdighed bliver dog undergravet, hvis vi faktisk foretager en googlesøgning. Det er ikke umiddelbart til at finde noget, der bekræfter, at en sporvognskonduktør ved navn Helge blev likvideret i maj 1945. 

Henvendelsen til læseren er på den måde snarere med til at understrege de slørede grænser mellem sandhed og løgn, fakta og fiktion. Henvendelsen giver umiddelbart fortællingen en autentisk fornemmelse. Men måske er det en opdigtet påstand, at vi kan google os til fakta om Helges død. 

Den direkte henvendelse lokker os til at tro, at novellen er autentisk og handler om rigtige mennesker, mens andre ting i novellen fortæller os, at novellen er fiktion. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Befrielse

[2]
Bedømmelser
  • 08-09-2022
    Givet af HHX-elev på 3. år
  • 25-04-2022
    Givet af HHX-elev på 3. år