Skriv opgave
Her kan du få et par korte hints til at skrive summary og analytical essay om forordet til Michelle Obamas erindringsbog Becoming, som var en del af skriftlig eksamen i Engelsk B på STX fra den 3. december 2019.
Se også vores vejledning til at skrive analytical essay.
Eksamensspørgsmål
Hint om summary
Når du skal skrive et summary af en non-fiction-tekst, handler det typisk om at gengive afsenderens vigtigste pointer i den rækkefølge, som de bliver præseneret i teksten.
Et summary bør primært skrives i præsens (nutid), men i dette tilfælde kan du også have brug for at inddrage andre tider, fordi du får brug for at gengive Michelle Obamas fortælling om, hvad der er sket i hendes liv (-> datid ud fra tekstens perspektiv). Husk at være opmærksom på kongruens.