På de næste sider får du hjælp til at analysere “Beast”. Kortfilmen er instrueret af Lars Pedersen Arendt og udkom i 2009.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til analyse af kortfilm. Her kan du også finde forklaring på fagtermerne i filmanalyse:
Slutmusikken og udtoningen har en ildevarslende virkning
Filmens slutscene benytter sig af to bemærkelsesværdige virkemidler, som begge giver slutningen en ildevarslende fornemmelse. Det ene virkemiddel er kormusikken, der begynder at lyde fra 13:00. Musikken har en dyster, sørgmodig klang, som sætter stemningen for slutningen.
Solisten gentager de oldgræske ord ”Kyrie eleison”, som betyder ”Herre, vær nådig”. Det understreger, at moren og Benjamin vil få svært ved at komme videre i tilværelsen. De har ikke kun gennemgået store pinsler, de har også slået faren ihjel. Musikken er en bøn på deres vegne, men den lyder ikke videre optimistisk.
Den følelse bliver underbygget af filmens udtoning til sidst. Billedet fader ikke til sort, som vi er vant til, men derimod til hvid. Det giver filmen en urolig, uafklaret afslutning. Det føles ikke, som om alting falder på plads. Tværtimod.
Begge virkemidler gør, at vi sidder med en urolig fornemmelse i kroppen, efter filmen er slut. Vi føler ikke den store lettelse, befrielse eller triumf. Faren er væk, konsekvenserne af hans vold sidder stadig i både mor og Benjamin – og i os, der har set filmen.
