Sprog

Gaden er besjælet i det andet afsnit, hvor den beskriver sig selv gennem metaforer

“Barndommens gade” af Tove Ditlevsen indeholder en del billedsprog. Den mest iøjnefaldende brug af billedsprog finder vi i det andet afsnit. 

I dette afsnit er det nemlig gaden, der er det lyriske jeg. Det vil sige, at gaden er blevet besjælet – en besjæling er nemlig et sprogligt billede, hvor en ikke-levende ting bliver beskrevet, som om den har levende egenskaber. Her taler gaden, som om den er et menneske. 

I afsnittets første to strofer beskriver den sig gennem en række metaforer. Den kalder bl.a. sig selv for ”dit væsens rod”. Det er en metafor, hvor kildeområdet er hentet i planteverdenen. En plante har rødder, som det får næring og vokser fra. Metaforen udtrykker, at kvindens opvækst er blevet formet af gaden, ligesom en plantes vækst afhænger af dens rødder. 

Samtidig henviser metaforen til det faste udtryk ’at have rødder’ et sted, altså at høre hjemme et sted. Gaden udtrykker, at den er kvindens egentlige hjem – det er her, hun stammer fra, og det er her, hun hører hjemme, uanset hvor hun befinder sig. 

Gaden beskriver også metaforisk sig selv som ”din mors grå hænder og din fars bekymrede sind”. Metaforen understreger, at gaden ikke bare er et fysisk sted, men at den også er et billede på en masse minder fra kvindens opvækst. 

Forældrene bliver på den ene side beskrevet som grå og bekymrede, hvilket antyder, at familielivet ikke har været let og lykkeligt. På den anden side kan faderens bekymring også være på børnenes vegne og dermed være...