Komposition og genre

Digtet er et erindringsdigt med både lyriske og episke træk

“Barndommens gade” er et erindringsdigt, hvor det lyriske jeg tænker tilbage på det miljø, hun voksede op i. Digtet beskriver både stemninger og sansninger, men det beskriver også i grove træk, hvordan opvækstens begivenheder udspillede sig for det lyriske jeg. I den første strofe hører vi, hvordan det netop er det lyriske jegs sindsstemning på en stormfuld efterårsdag, der vækker minderne om barndommens gade:

Det stormer derude - far hen, far hen, 
lad faldne de visnede blade, 
det stemmer så godt med mit sind i dag 
så længes mod barndommens gade.  

Digtet er altså lyrisk i sit afsæt – det tager udgangspunkt i en stemning, som vækker associationer og minder fra barndommen. Det første afsnit får dog også et episk, det vil sige et fortællende, præg, fordi det beskriver, hvordan jegfortælleren træder ind i ungdomsårene og gør sig sine første erfaringer med forelskelse og kærlighed. 

Det andet afsnit er mere lyrisk. Her har barndommens gade overtaget fortællerstemmen. Den henvender sig direkte til et ’du’, der er vokset op i gaden. Gaden beskriver sig selv som en slags opdrager, der har formet du’ets personlighed. Gaden er blev...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind