Barndommens gade

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Barndommens gade” af Tove Ditlevsen. Digtet er skrevet i 1942 og udkom i digtsamlingen Lille Verden.

Vi gennemgår de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Du får et resumé af digtet, og vi hjælper dig også med at fortolke det. Hvis du har brug for et hurtigt overblik, kan du læse vores noter til teksten.

Tove Ditlevsen udgav i 1943 romanen Barndommens Gade. Selvom temaerne fra digtet går igen i romanen, så er digt og roman selvstændige tekster.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Digtet opstiller en modsætning mellem livet på landet og i byen

I det tredje afsnit opstiller digtet en modsætning mellem livet på landet og livet i byen. Det sker, fordi det lyriske jeg er på ferie i det idylliske sommerland:

Jeg sidder her på marken,
fortabt i sommerblæsten
imellem korn og lette, hvide skyr,
mit liv er fuldt af ferie,
og dejligt er det hele,
og jeg har fred med mennesker og dyr.

Det lyder så pænt og idyllisk, at det næsten kunne være taget ud af en gammel Morten Korch-film – det virker nærmest, som om idyllen er ironisk overdrevet. Det er fra denne landlige idyl, at hun skal skrive et digt om sin opvækst på byens brosten og i dens mørke baggårde, hvor marker, græs og dyr var som en helt fremmed verden. Der er altså en tydelig modsætning mellem det miljø, hun befinder sig i, og det barndomsmiljø, hun forsøger at erindre. Hun mærker den modsætning og bliver berørt af den:

Hvor blev de af?
Har jeg da svigtet dem?
Er ingen vej tilbage,
er jeg en glemt og fredløs?
og skal jeg aldrig mere finde hjem?