Personkarakteristik

Sproget afslører jegets vrede og desperation

Jeget i Yahya Hassans ”BARNDOM” er vredt og desperat. Jegets sprog viser vreden, især i udtryk som ”EN PØL AF PIS” og metaforen ”PISSET ER ET VANDFALD NED AD HENDES BEN”. Sproget er grimt og direkte, ligesom den situation jeget befinder sig i i stuen. 

Vi kan også ane det lyriske jegs indstilling til sin situation allerede inden, vi har læst det første vers. Digtets opsætning i versaler er påfaldende og giver straks en fornemmelse af, at digtet er et desperat og vredt udråb.

Vi fornemmer dog også, at det lyriske jeg indeholder en sproglig opmærksomhed, som af og til overdøver det ellers rå og vrede udtryk, der præger digtet. 

En neologisme som ”FLERGRÆDERI” vidner om et jeg, hvis sproglige opfindsomhed virker som en trods mod faren, der har forbudt børnene at tale dansk i hjemmet. Det samme kan siges om vers som disse, der leger med udtrykket ’at hikste’ og den faste vending ’at snappe efter vejret’:

HVIS VI OVERHOVEDET EKSISTERER
NÅR VI HIKSTER ANGSTEN OG SMERTEN
NÅR VI SNAPPER EFTER VEJRET ELLER MENINGEN

Udsagnsordet ’at hikste’ har normalt ikke nogen genstand. Det vil sige, at man normalt bare hikster, man hikster ikke noget. I digtet hikster børnene ”ANGSTEN” og ”SMERTEN”. Denne brug af ...