Analyse

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”BARNDOM”, som er skrevet af Yahya Hassan i 2013.

På den næste side finder du en række arbejdsspørgsmål, som vi anbefaler dig at svare på, inden du læser vores analyse. Du kan finde svarene på de følgende sider, hvor vi kommer omkring alle de punkter, som normalt indgår i en digtanalyse. Skal du skrive en opgave eller holde oplæg om digtet, er det en god idé at du udvælger nogle enkelte af punkterne, som kan bindes sammen i forhold til den vinkel, du har valgt.

Derefter går vi i gang med analysen. Først ser vi nærmere på genretræk i ”BARNDOM”. Vi analyserer også digtets opbygning ved at undersøge både den indre og den ydre komposition. Desuden forklarer vi betydningen af den frie form og opsætning i versaler (store bogstaver).

Bagefter analyserer vi digtets billedsprog og dets sproglige nydannelser. Vi ser også på, hvordan digtet benytter sig af andre sproglige virkemidler som fx opremsninger, modsætninger og et brutalt ordforråd. Vi ser også på digtets sproglige stil, som er lav, på trods af at vi finder opfindsomme, nydannede ord og poetiske vendinger, som i korte øjeblikke løfter den sproglige stil over det lave hverdagssprog.

Vi analyserer digtets fortælleteknik og forklarer, hvordan digtet veksler mellem et subjektivt og et nationalt perspektiv. Vi kommer afslutningsvis ind på digtets kritiske miljøbeskrivelse.

Analysen kan både bruges til forberedelse til almindelig undervisning og som hjælp, hvis du skal skrive en opgave om ”BARNDOM”. Se også vores vejledning til digtanalyse:

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.