[1]

Bare en regnvejrsaften

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Bare en regnvejrsaften” af Halfdan Rasmussen. Digtet blev udgivet illegalt og anonymt af modstandsbevægelsen under den tyske besættelse i Der brænder en ild i 1944.

Vi gennemgår de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Du får et resumé af digtet, og vi hjælper dig også med at fortolke det. Du får også nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med digtet.

Analysehjælpen her er perfekt til dig, det skal arbejde med digtet i en skriftlig opgave eller et oplæg. Du kan også bruge den til at forberede dig ekstra godt til en time.

Her kan du se vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Den nazistiske ondskab bliver beskrevet gennem metaforer

Der er en del metaforer i digtet, som bliver brugt til at beskrive nazisternes onde gerninger. Et eksempel er her, hvor et geværs kugler metaforisk bliver beskrevet som død, der sprøjter ud ad løbet:

Og døden sprøjter koldt mod 
en mand på knæ

Scenen beskriver en decideret likvidering, hvor en tilfangetaget modstandsmand bliver skudt. Henrettelsen bliver ovenikøbet fortaget ”koldt”, dvs. at nazisterne ikke er synderligt følelsesmæssigt påvirkede af at slå et tilfangetaget menneske ihjel.

Et andet eksempel er her, hvor nazisternes øjne bliver beskrevet som ”sugende”, mens de banker en fange ihjel:

De kommer til ham i cellen.
De piner ham nat og dag. 
De står med sugende øjne
og dænger ham til med slag

De sugende øjne er et billede på nazisternes sadisme. De nyder at se på, mens de piner deres offer. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Bare en regnvejrsaften

[1]
Bedømmelser
  • 12-04-2023
    Givet af 3.g'er på STX