Musikteori 2

Få hjælp til Musikteori 2 i den skriftlige eksamen i Musik med Studienets eksempelbesvarelser.

Vær forberedt til din musikeksamen

Vi har på Studienet lavet gode besvarelser af alle opgavetyperne i Musikteori 2 fra den skriftlige eksamen i maj 2015 og samlet dem lige her på siden. Så hvis du vil se, hvordan opgaverne i Musikteori 2 løses bedst, finder du her adskillige eksempelbesvarelser til topkarakter.

Skal du snart til musikeksamen på STX, kan det være en stor hjælp at se, hvordan tidligere eksamenssæt er blevet løst. Til Musikteori 2 kan du nemlig altid vælge mellem de samme opgavetyper, og derfor kan du få rigtig meget ud af at læse gode løsninger af disse fra tidligere år.

Hvis du vil have et overblik over, hvordan eksamen i musik foregår, kan du se vores eksamensside, der beskriver, hvad du skal igennem til både den skriftlige og den mundtlige musikeksamen.

Bliv bedre til musikteorien fra eksamenerne

De arrangementer og udsættelser, som du bliver testet i til Musikteori 2, bygger på teori, der bliver brugt i musikundervisningen på alle niveauer af både STX og HF. Til hver besvarelse hører en grundig beskrivelse af musikteorien bag, og du kan derfor også finde hjælp i disse eksamensbesvarelser, hvis du ønsker at blive bedre til musikteori generelt.

Du kan også læse vores store webbog Nodelære, der indeholder grundige beskrivelser af alt det basale musikteori!

Fordi alle Musikteori 2 besvarelserne indeholder grundige beskrivelser af tankerne bag teorien, kan du bruge det, du lærer fra ét eksamenssæt, til løsningen af et andet. Du kan dermed også bruge besvarelsen til at blive bedre til opgavetyperne og musikteorien bag. På denne side finder du uddybende besvarelser af alle opgavetyperne fra Musikteori 2:

  • Koralharmonisering
  • Vokalarrangement
  • Udsættelse af pop-rocksang
  • Udsættelse af jazz standard-sang
  • Viseharmonisering
  • Vokalsatser
  • Talekor
  • Rytmegrupper

Så hvis du gerne vil have helt styr på teorien bag disse opgavetyper, får du rigtig meget ud af at læse besvarelserne af Musikteori 2 i sidste års eksamenssæt.

Du skulle også tage at læse vores uddybende besvarelser af Musikteori 1, så du er forberedt til begge halvdele af den skriftlige eksamen i Musik. Vi har besvarelser til topkarakter af samtlige Musikteori 1 opgaver fra de sidste fem år.