Hjælp til studieområdeprojekt på hhx og htx (SOP)

Her kan du få hjælp til dit studieområdeprojekt. Projektet går også under forkortelsen SOP. Det er et stort projekt i 3.g. på hhx og htx, hvor du med to fag skal undersøge problemstillinger ved et selvvalgt emne. Du skal skrive en stor opgave og bagefter forsvare den ved en mundtlig eksamen.

På denne side kan du læse tidligere projekter, som kan give dig gode idéer til valg af fag og emne, når du skal i gang med dit eget projekt. Her finder du også SOP-bogen, som understøtter dit arbejde i hele projektet. Lige fra valg af fag og emne over udformningen af dit projekt til den mundtlige eksamen.

Ved eksamen får du én karakter, som dækker både dit projekt og din mundtlige præstation. Den tæller dobbelt på eksamensbeviset og er således vigtig for dit samlede resultat.

SOP-bogen

Bogen er skrevet med udgangspunkt i alle de udfordringer, du kan møde i projektet og til eksamen. Den giver dig et godt afsæt, støtter dig hele vejen gennem projektets faser og giver dig redskaberne til en god afslutning.

Læs SOP-bogen nu

Eksempler på SOP-projekter

Skoleåret 2019-2020 er første gang, hhx og htx skriver studieområdeprojekter. Men SOP er dog ikke afgørende forskelligt fra studieretningsprojekterne (SRP), som tidligere blev skrevet. Derfor kan du sagtens finde gode idéer og blive klogere på SOP ved at læse tidligere SRP-opgaver, som du kan finde her.

De kan nemlig visse dig, hvad andre med din fagkombination har skrevet om, og de kan give dig ideer til at bruge fagenes metoder. De giver også en god idé om opbygning, omfang og formidling. Tag dem som en hjælp til at lære om metode, struktur og sprog. Men sørg for at lægge din egen selvstændige vinkel på projektet, hvor du selv undersøger emnet og finder relevant materiale.

  • SOP-bogen SOP

    Her kan du få hjælp til dit studieområdeprojekt på hhx og htx. Projektet kaldes for SOP og er et stort tværfagligt projekt, som ligger i 3.g. Vi ser på hele projektforløbet, så du kan få hjælp med emn (…)