I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke digtet ”At være beat” af Dan Turèll. Digtet er udgivet i Manuskripter til hvad som helst i 1971.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Der er en sproglig spænding i digtet mellem det højstemte og det jordnære. På den ene side er det meget højstemt og selvhøjtideligt at skrive et digt, som forsøger at definere den litterære strømning, som digtet gerne vil en del af. De mange anaforer er et virkemiddel, som bidrager til højtideligheden. De mest højtravende vers kommer i midten af digtet:
At være beat er hvad som helst og selvfølgelig ingenting
At være beat er uden betydning hvis man enten er det eller ikke
er det
Her bliver det meget flyvsk og abstrakt. Digtets sprog indeholder dog også en jordnær og humoristisk modvægt til de selvoptagede og højtidelige. Det kommer f.eks. til udtryk i de uglamourøse omgivelser, som jeget befinder sig i. Først sidder han på et ”automatvaskeri”, senere ryger han hash, mens han sidder på ”skraldespandene i baggården”. Han er endda fordi Spies’ rejsebureaus kundekontor. Der er også en vis humor og selvironi at spore i nogle af de mest syrede vers, f.eks.:
At være beat er at regne med at éns fingre nok er éns eneste fingre
Her kan vi næsten se for os, hvordan det stenede jeg har sidder og stirret på sine fingre i en rum tid og spekuleret over, om der mon skulle gemme sig flere fingre et sted på kroppen.
Digtets forsøg på at definere beat – eller vise, hvordan begrebet unddrager sig definition – er i sig selv ret selvhøjtideligt. Men brugen af humor og selvironi trækker digtet ned på jorden og viser, at beatdigtningen faktisk er en meget åben og ligefrem genre.
