På de følgende sider finder du hjælp til at analysere "At slå et barn ihjel". Novellen er skrevet af Stig Dagerman.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:
Slutningen er åben
"At slå et barn ihjel" har en åben slutning, fordi vi ikke er sikre på, hvordan det vil gå med det unge par og barnets forældre efter påkørslen. Den åbne slutning giver os mulighed for at forestille os, hvad der efterfølgende vil ske med personerne.
Den åbne slutning rejser også spørgsmål i novellen i stedet for at give os klare svar. Vi kan fx sætte spørgsmålstegn, hvis skyld det er, at barnet bliver påkørt. Er det morens skyld, fordi hun sender barnet over vejen uden at kigge efter trafik? Slutningen nævner, at smerten ikke vil forsvinde "hos en mor, som havde glemt at købe sukker og sender sit barn over vejen for at låne" Her understreger fortælleren, at moderen er trist, fordi hun er den, der bad barnet om at løbe over vejen for at få sukker. Dette lægger op til en refleksion over, om moren kunne have gjort noget for at undgå ulykken.
Vi kan også spørge, om det er den unge mands skyld, at han påkørte barnet? I slutningen hører vi, at stilhed efter påkørslen bliver mandens fjende. Den måde, han forsøger at besejre stilheden på, er at råbe, at påkørslen ikke var hans skyld. Men vi får også at vide, at "han ved, at det er løgn". Slutningen giver os dermed indtryk af, at manden inderst inde mener, at påkørslen er hans skyld.
Novellen giver os dog ikke svar på, hvor skylden endegyldigt skal ligge. Den efterlader slutningen åben, så vi selv må reflektere over skyldsspørgsmålet.
