Novellen er skrevet af Stig Dagerman og udgivet på svensk i 1948 og dansk i 1952.
Personerne er almindelige
Personerne i novellen virker helt almindelige.
Den lille familie på mor, far og barn er de første personer, vi møder i novellen. De præsenteres først som en del af en større gruppe:
Mænd barberer sig foran spejlene på køkkenbordene, og kvinder skærer nynnende brød op til kaffe, og børn sidder på gulvene og knapper deres livstykker.
Fortælleren bruger her flertalsformen af substantiverne "mand", "kvinde" og "barn". Flertalsformen understreger, at det lige så godt kunne have været en af de andre "mænd" og "kvinder", der findes i denne verden, som skulle miste deres barn i denne novelle. Den lille familie laver også ganske almindelige ting som barbering og opskæring af kager. Familien adskiller sig altså ikke fra andre familier på nogen særlig måde. De er altså helt almindelige.
Den unge mand, der påkører barnet, virker også almindelig. Fortælleren beskriver generelt manden som god og frede, fx "Det er ingen ond mand", og "Han ville ikke gøre en hveps fortræd". Manden bliver således portrætteret som en helt almindelig mand, der begår en forfærdelig handling, som ødelægger både hans og familiens lykke. Han har ingen intention om at dræbe, men kommer til det alligevel.
