I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”At elske” af Klaus Rifbjerg. Digtet er fra digtsamlingen Under vejr med mig selv, som udkom i 1956.
Analysehjælpen giver dig en grundig indføring i, hvordan du kan gribe dit arbejde med digtet an. Du kan både bruge analysehjælpen, hvis du skal skrive om digtet eller forberede dig til en time.
Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start på arbejdet. Derefter gennemgår vi de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Til sidst får du hjælp til fortolkning og perspektivering.
Du kan desuden lytte til vores podcast, hvor vi går i dybden med digtet.
Bruger du analysehjælpen til at skrive en opgave, skal du huske en kildehenvisning.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Sproget er ofte overdrevet, men humoristisk
Digtet bruger overdrivelsen som et sprogligt virkemiddel. Overdrivelsen har dels en forstærkende virkning – den understreger, hvor intense de unges følelser er. Overdrivelserne har samtidig en humoristisk virkning, som antyder, at følelserne også er naive.
Et eksempel er her i indledningen:
Danmarks roterende dreng nummer eet
er jeg afgjort nu.
13800 lygtepæle i København og Frederiksberg
Vidner nu om min evige, udødelige, patenterede
kærlighed
Jeget har næppe hvirvlet forelsket rundt i 13800 lygtepæle. Det er en overdrivelse, som skal understrege, at han er meget lykkelig. Overdrivelsen er samtidig sjov. Den understreger, at vi nok også skal tage ordene om den evige og udødelige kærlighed med et gran salt – her overdriver jeget også, selvom han måske ikke selv er klar over det endnu.
