Trin 3: Skriv hoveddelen

Når du har lavet en disposition og fået overblik over strukturen, er tiden inde til at gå i gang med at skrive dit argumentative essay.

Som tidligere nævnt anbefaler vi, at du starter med at skrive hoveddelen og gemmer indledningen til lidt senere.

​​​​​​​Sproget er vigtigt!

I denne vejledning bruger vi meget tid på snakke om, hvordan du bygger dit argumentative essay op, og hvordan du skal strukturere din diskussion. Du må dog ikke glemme, at engelsk er et sprogfag, og at den sproglige side af opgaven derfor er en meget stor del af vurderingen, når der skal gives en karakter. Mange stavefejl og grammatiske fejl kan trække rigtig meget ned - også selvom du har en god forståelse af emnet og argumenterer flot.

I forhold til stavning skal du altid sørge for, at dit skriveprogram har engelsk stavekontrol aktiveret, når du skriver dit essay. Stavekontrollen kan fange rigtig mange typiske stavefejl, som er lette at overse i farten. Det er et fuldt tilladt hjælpemiddel til eksamen, så der er ingen grund til ikke at bruge det.

Bemærk dog, at stavekontrollen ikke nødvendigvis fanger alle dine stavefejl. Engelsk har rigtig mange ord, som ligner hinanden - og stavekontrollen kan ikke altid se det, hvis du er kommet til at skrive et lignende ord, som også eksisterer på engelsk. Den kan også have svært ved at fange glemte ord eller det samme ord skrevet to gange.

Mange skriveprogrammer har også en grammatikkontrol, som i nogle tilfælde kan opdage grammatiske fejl, som fx kongruensfejl. Igen skal du dog være opmærksom på, at grammatikkontrollen ikke kan fange alle fejl - og faktisk enkelte gange markerer noget som en fejl, selvom det ikke er forkert! (Så stol aldrig blindt på hverken stave- eller grammatikkontrol).

Bemærk desuden, at programmer som direkte kan rette grammatikken i din tekst (fx Grammarly) normalt ikke er tilladt til eksamen. Helt specifikt er Grammarly kun tilladt, hvis fuld netadgang også er tilladt, da alle versioner af Grammarly er afhængige af nettet for at kunne fungere.

Hvis du har brug ...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind