Argumentationskneb
Introduktion
Når man skal analysere en afsenders argumentation, er det vigtigt at være opmærksom på, at der udover de almindelige argumenttyper også findes en række argumentationskneb, som kan bruges til at få argumentation til at virke mere overbevisende, selvom de faktisk ikke giver nogen relevante logiske grunde til at blive overbevist.
Grænsen mellem argumenttyper og argumentationskneb er ofte lidt flydende, da nogle af argumenttyperne også kan benyttes på en måde, hvor de egentlig mere fungerer som kneb end som rigtige argumenter. Derfor kan du også møde lidt forskellige opdelinger af henholdsvis argumenttyper og argumentationskneb i forskellige lærebøger.
I vores vejledning har vi valgt at reservere sektionen om argumentationskneb til de argumenter, som stort set aldrig tilføjer logiske grunde til at blive overbevist, men som udelukkende fungerer ved at manipulere modtageren og/eller fordreje debatten.
Ad hominem
Ad hominem fungerer ved, at man i stedet for at gå ind i den relevante diskussion laver et personligt angreb på dén, som har fremsat den påstand, som man er uenig i. Ad hominem stammer fra latin, og betyder “mod personen”. På dansk har vi det tilsva...