I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke reportagen “Arbejderen”. Reportagen er skrevet af Johannes V. Jensen og blev oprindeligt bragt i Politiken d. 23. marts 1906. Senere er den udgivet i Den ny verden fra 1907.
Jegfortællerens subjektive perspektiv er tydeligt i hans refleksioner
Jegfortælleren blander sig ikke i begivenhederne, men det subjektive perspektiv bliver alligevel tydeligt i jegfortællerens udlægning af begivenhederne. Synet af den myrdede arbejder på fortovet sætter nemlig gang i række af refleksioner, der afslører jegfortællerens personlige opfattelse af samfundet.
Det første tegn på jegfortællerens subjektive holdning viser sig i den pludselige perspektivering til de indiske immigrantarbejdere i Singapore. Sammenligning understreger, at jegfortælleren har et positivt syn på den darwinistiske konkurrence, som de to immigranter møder på arbejdsmarkedet i Singapore, hvor det indiske kastesystem ikke holder hånden under dem. I Singapore er det ”survival of the fittest”, og jegfortælleren virker nærmest skadefryd over indernes hjemve:
Det faar man for at udvandre … lad os saa lide af Hjemvé, Sakuntala, Sakuntala!
Jegfortællerens socialdarwinistiske indstilling viser sig endnu tydeligere i slutningen af teksten, hvor han konkluderer, at det er hvert enkelt individs ret at kæmpe for sin egen eksistens:
Saadan er Krigen. Der gives ingen anden Lighed end Ligheden for den.
Krigen er en civil Ting.
Den er en Ret.
Arbejderen vil altid forny den, hver Gang uproduktive Magter gør Forsøg paa at beskytte sig ved at gøre den til et Privilegium eller afskaffe den.
Her slår jegfortælleren sin holdning fast: Der findes ingen anden lighed end krigen, der er alles kamp mod alle. Hvert enkelt individ har den samme ret til at kæmpe for sin overlevelse som alle andre – kun i den forstand er de lige. Resultatet af kampen bliver ulighed – nogen vinder, andre dør. Men udfaldet er retfærdigt, fordi har fået mulighed for at kæmpe efter bedste evne.