Sprog

Den sproglige stil i ”Appelsiner” er lav og realistisk

Den sproglige stil i ”Appelsiner” er lav og realistisk. Det kan vi se på flere måder. Fx er novellen skrevet med hverdagsprægede og letforståelige ord og sætninger. Det vil fx sige, at der ikke bliver brugt en masse fremmedord. I stedet bruges der helt almindelige ord, og sætningerne er som udgangspunkt ikke lange og komplicerede. Et eksempel på det ser vi i begyndelsen af teksten, hvor Jonassen tænker over den uretfærdige fordeling af appelsinerne imellem byens grønthandlere:

Allerede i går havde der stået i bladene, at appelsinerne var ”fordelt mellem byens grønthandlere”. Jo, det var en rask fordeling. Det var på tide staten greb ind. Hele samfundet var gennemråddent og korrumperet. Der havde været et rend af folk hele dagen i går, der gloede på ham, som om de så appelsiner vælte ud af knaphullerne på ham.

I citatet er der mange punktummer, og det giver enkle og forholdsvis korte sætninger, som er lette at forstå. Der er også en del ord, som giver teksten et talesprogsagtigt og hverdagspræget sprog. Det er fx ord og sætninger som ”Jo”, ”et rend af folk” og ”gloede”. Det er ord og vendinger, som er helt almindelige i daglig tale. Talesproget er på den måde med til at give teksten et realistisk præg. Enkelte ord bruges i en lidt gammeldags betydning (fx ”rask” = ”hurtig”), men novellen er fra 1948, dvs. mere end 70 år gammel, og for sin tid er dens sprog jævnt og almindeligt.

Personernes dialog er også realistisk. Da Jonassen giver de to appelsiner til fru Nielsen børn, siger han fx: ”Dem skal I ha, men sig det ikke til no’en.” Her er Jonassens udsagn gengivet som talesprog. Det betyder, at der er forkert retstavning (”ha” og ”no’en”), men den forkerte stavemåde giver teksten et realistisk præg. Samtidig viser det os, at Jonassen kommer fra en lavere klasse i samfundet.

Virkning

Når den sproglige stil i en tekst er lav og realistisk, har det ofte den effekt, at vi som læsere mere umiddelbart kan leve os ind i fortællingen. Det skyldes, at teksten giver os et hverdagspræget indtryk, som de fleste har let ved at forholde sig til og identificere sig med. Selvom Jonassen måske ikke er den mest sympatiske karakter, er det fx let at forstå hans frustrationer over at være tvunget til at stå ude i kulden og hans vrede over at befinde sig på samfundets bund.

Hvis ...