Miljøbeskrivelse

Jonassen og hans kone er fattige

Der er ingen tvivl om, at Jonassen og hans kone er fattige. De lever af at sælge grøntsager fra en udendørs bod både sommer og vinter, og vi hører, at salget ikke går særlig godt. Fx plejer Jonassen at sige til sine kunder, at han har for travlt til at fryse, ”men til beboerne i karréen overfor gik det ikke. De kunne nøje følge salgets gang fra deres vinduer.”

Med andre ord kan beboerne i lejlighederne se, at Jonassen og hans kone ikke sælger særlig meget. Vi hører også, at Jonassens kone ser helt lykkelig ud, når det ser ud til, at de får en kunde. Omvendt synker hun, med Jonassens ord ”alt for ynkeligt sammen”, når de potentielle kunder går forbi. Det viser, at de virkelig har brug for hver eneste kunde, de kan få. Hver gang en potentiel kunde går forbi dem, er det derfor en stor skuffelse.

Herudover er der også andre indikationer på, at de er fattige. Selvom Jonassen står i kulden hele dagen, har han ikke nogen ordentlige, tykke vanter. I stedet har han ”klude viklet om de frostbulne hænder under vanterne”, og hans hænder er ”mishandlede”. I modsætning til nogle af de andre grønthandlere, som har en lille lastbil, henter Jonassen sine grøntsager og frugter på hestevogn. Hesten er ovenikøbet gammel og svajrygget. Det viser os også, at deres midler er små.

Her skal vi dog huske på, at novellen foregår under krigen, hvor det generelle velstandsniveau ikke var særligt højt, og hvor det var mere normalt fx at bruge heste som transportmiddel. Der var også stor arbejdsløshed, og Jonassen er ikke arbejdsløs, hvilket trods alt ville have været en tand værre. Alligevel er der ingen tvivl om, at han og hans kone hører til i samfundets lavere klasser.

Fru Klingspuhr og fru Nielsen repræsenterer et mere velstillet miljø

Miljøet i lejlighederne, som ligger lige overfor Jonassens grøntsagsvogn, er noget mere velstående end Jonassens miljø. Her bor både fru Klingspu...