Fortælleteknik

Fortælleren er en skjult, alvidende tredjepersonsfortæller

At fortælleren i ”Appelsiner” er skjult betyder, at fortælleren ikke er tydeligt tilstede i teksten. Fortælleren gør ikke opmærksom på sig selv, men er i stedet så lidt til stede i teksten som muligt. Vi kan sige, at fortælleren på den måde ’skjuler sig’ for læseren. Det kan vi fx se ved, at fortælleren i ”Appelsiner” ikke gør brug af hverken fortællerkommentarer eller læserhenvendelser.

Én enkelt gang kan vi dog tale om, at fortælleren giver sig til kende. Det er, når der står, at Jonassen ”knyttede sine mishandlede hænder” nede i lommerne. Her fornemmer vi, at der ligger en vis værdidom i ordet ”mishandlede”. Ordet har nemlig den betydning, at en mishandlet person er blevet udsat for mishandling af nogen eller noget.

I Jonassens tilfælde kan vi sige, at mishandlingen måske består i de livsomstændigheder eller de rammer for hans liv, som samfundet har sat op. Jonassen er nødt til at stå ude i kulden dagen lang. Han har ikke råd til en rigtig butik, og det lader ikke til at være en mulighed at søge andet arbejde.

På den måde bliver beskrivelsen af hans hænder en form for indirekte kritik af, hvordan samfundet er bygget op. Det er i hvert fald en oplagt tolkning. Hvis der nu havde stået ”ødelagte hænder” i stedet, ville det være mere objektivt, og så kunne hænderne ’bare’ have været blevet ødelagt af kulden.

Fortælleren er som sagt ellers helt skjult i teksten, og derfor er det værd at bemærke, at fortælleren her vælger at give sig til kende. Det virker næsten som om, at fortælleren ’kommer til’ at bruge et værdiladet ord, der kan give os et hint om, hvad fortælleren selv mener.

Fortælleren har adgang til flere af personernes tanker og følelser

Ud over at være skjult er fortælleren i ”Appelsiner” også alvidende. Som alvidende fortæller har fortælleren i ”Appelsiner” adgang til flere af personernes tanker og følelser. Fortælleren ved fx, at Jonassen ikke kan lide fru Klingspuhr. Fortælleren ved også, at Jonassen drømmer om at få sin egen butik engang.

Fortælleren har også adgang til fru Nielsens tanker og følelser. Fx ved fortælleren, at fru Nielsen synes, at det ville være dejligt at få et ekstra værelse til børnene. Fortælleren ved også, at fru Nielsen forestiller sig, hvordan børneværelset skal indrettes. Den viden viser os, at fortælleren er alvidende.

Herudover er fortælleren til stede både ved Jonassens grøntsagsvogn og i fru Nielsens lejlighed. At fortælleren på den måde kan flytte sig fra et sted til et andet er også et kendetegn for den alvidende fortæller.

Endelig er fortælleren en tredjepersonsfortæller. Fortælleren optræder ikke som et ”jeg” i fortællingen, men omtaler i stedet personerne i tredjeperson. Allerede i novellens første linje er det tydeligt:

Grønthandler Jonassen havde fået 25 appelsiner på torvet om morgenen. Mens han kørte hjem med dem bag store lastbiler med ”frugt og grønt” bagpå, gav han den gamle, svajryggede krikke et arrigt rap over halsen for at få den forbi torvestimlen i en fart.

Her fortælles der om en ”grønthandler Jonassen”, som refereres til som ”han”. Der er altså hverken noget ”jeg” eller ”du” til stede, men en tredjeperson. Det indikerer for os, at fortælleren er e...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind