Fortælleteknik

Fortælleren er en alvidende tredjepersonsfortæller

Fortælleren i ”Appelsiner” er en alvidende tredjepersonsfortæller. Som alvidende fortæller har fortælleren i ”Appelsiner” adgang til flere af personernes tanker og følelser. Fortælleren ved fx, at Jonassen ikke kan lide fru Klingspuhr. Fortælleren ved også, at Jonassen drømmer om at få sin egen butik engang.

Fortælleren har også adgang til fru Nielsens tanker og følelser. Fx ved fortælleren, at fru Nielsen synes, at det ville være dejligt at få et ekstra værelse til børnene. Fortælleren ved også, at fru Nielsen forestiller sig, hvordan børneværelset skal indrettes. Den viden viser os, at fortælleren er alvidende.

Herudover er fortælleren til stede både ved Jonassens grøntsagsvogn og i fru Nielsens lejlighed. At fortælleren på den måde kan flytte sig fra et sted til et andet er også et kendetegn for den alvidende fortæller.

Endelig er fortælleren en tredjepersonsfortæller. Fortælleren optræder ikke som et ”jeg” i fortællingen, men omtaler i stedet personerne i tredjeperson. Allerede i novellens første linje er det tydeligt:

Grønthandler Jonassen havde fået 25 appelsiner på torvet om morgenen. Mens han kørte hjem med dem bag store lastbiler med ”frugt og grønt” bagpå, gav han den gamle, svajryggede krikke et arrigt rap over halsen for at få den forbi torvestimlen i en fart.

Her fortælles der om en ”grønthandler Jonassen”, som refereres til som ”han”. Der er altså hverken noget ”jeg” eller ”du” til stede, men en tredjeperson. Det indikerer for os, at fortælleren er en tredjepersonsfortæller.

Virkning

Den alvidende tredjepersonsfortæller sikrer ofte læseren et godt indblik i personerne i historien og i de forskellige miljøer, som de færdes i. Sådan er det også i ”Appelsiner”. Vi føler, at vi især kender Jonassen og hans tanker og miljø ret godt, men også fru Klingspuhr og fru Nielsen får vi en god forståelse af.

”Appelsiner” har kombineret indre og ydre synsvinkel

”Appelsiner” har kombineret indre og ydre synsvinkel. Når der er indre synsvinkel i en tekst, får læseren adgang til en eller flere personers tanker og følelser. Det vil sige, at læseren i den situation oplever begivenhederne sammen med personen. Når der er ydre synsvinkel, bliver begivenhederne og personerne til gengæld kun beskrevet udefra. Her får læseren intet indblik i, hvordan personerne tænker eller føler. Det må vi i stedet aflæse ud fra de ydre beskrivelser.

Den indre synsvinkel bruges kun ved Jonassens og fru Nielsen. Det vil sige, at det kun er Jonassen og fru Nielsens tanker og følelser, vi får et indblik i. I den første del af novellen bruges den indre synsvinkel udelukkende ved Jonassen, hvorefter den skifter over til fru Nielsen, og herefter bruges den udelukkende ved hende.

Når Jonassen er til stede, er der meget ofte indre synsvinkel. Et eksempel er, da fru Klingspuhr lige har været hos ham for at handle:

Grønthandleren knyttede sine mishandlede hænder nede i lommerne i uforståeligt, rystende raseri. Der var noget ved det kvindemennesk...