Analyse

På de følgende sider finder du en grundig analyse af ”Appelsiner”. Her gennemgår vi de punkter, der som regel indgår i en analysemodel for noveller. I din egen analyse er det ikke så relevant at komme ind på alle punkterne. Det vigtigste er, at du vælger et fokus eller lægger en klar vinkel på novellen, så der er en tydelig sammenhæng mellem de forskellige punkter, du kommer ind på.

Vi begynder vores analyse med at kigge nærmere på personerne i novellen. Grønthandler Jonassen er fattig og bitter, og han har overtaget tyskernes syn på jøderne. Det går ud over fru Klingspuhr, som for Jonassen bliver en repræsentant for alt det, han ikke selv kan få. Fru Nielsen kan godt lide fru Klingspuhr, men er alligevel sig selv nærmest, når det kommer til stykket. Vi ser nærmere på alle tre personer, men vi fokuserer især på Jonassen og fru Nielsen.

Herefter ser vi på novellens forskellige miljøer. Jonassen og hans kone tilhører et meget lavt socialt miljø, mens fru Klingspuhr og fru Nielsen tilhører et mere velstillet miljø, uden at de dog er rige. På tværs af de forskellige miljøer og klasser er der også et tredje miljø, nemlig et ’psykisk’ dem/os-miljø, hvor ’dem’ er jøderne, og ’os’ er de danskere, der ikke er jøder. Dette dem/os-miljø beskrives kritisk.

Sproget i novellen er hverdagsagtigt og præget af talesprog, og det viser os, at den sproglige stil er lav og realistisk. Der er en del billedsprog i novellen, især sammenligninger. Vi kigger på nogle eksempler på sammenligninger, der enten direkte eller indirekte bruges til at give en kritik. Endelig ser vi også på et gennemgående symbol i teksten, nemlig appelsinerne, som symboliserer uretfærdighed.

Fortælleteknisk er ”Appelsiner” fortalt af en skjult, alvidende tredjepersonsfortæller. Der er brugt indre synsvinkel ved Jonassen og fru Nielsen, mens der kun er brugt ydre synsvinkel i fremstillingen af fru Klingspuhr samt novellens bipersoner. Der er også gjort brug af en del tankereferat, især i forbindelse med Jonassen. Både den indre synsvinkel og tankereferatet giver os et stort indblik i især Jonassen. Novellen er fortalt med medsyn, og vi kigger nærmere på, hvilken virkning det har.

Kompositionen i novellen er lineær. Det betyder, at novellen er bygget kronologisk op med en begyndelse, en midte og en slutning. Der er også et vendepunkt, som er, da fru Nielsen begynder at overveje at skrive sig op til fru Klingspuhrs lejlighed. Vi undersøger, hvilken virkning vendepunktet har. Vi ser også på, hvad det betyder, at novellen begynder in medias res og har en åben slutning.

I forhold til genren har ”Appelsiner” de fleste af de typiske kendetegn for novellegenren. Den har et gennemgående tema som drivkraft, nemlig fordelingen af appelsinerne. På nogle punkter bryder ”Appelsiner” også med den typiske novelle, blandt andet ved at skifte hovedperson midtvejs.

Vi indleder analysen med at stille en række arbejdsspørgsmål, som vi anbefaler dig at svare på først. Derefter kan du læse vores svar under de enkelte analysepunkter.

Analysen af "Appelsiner" kan både bruges som en hjælp i forberedelsen til almindelig undervisning, og hvis du skal lave en skriftlig opgave om novellen.

Se også vores vejledning til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.