[1]

Sprog og sproghistorie

Her får du Studienets hjælp til en grundlæggende forståelse af, hvad sprog er, og hvordan sproget har udviklet sig. Dette er godt at have styr på, når du skal arbejde med faget Almen Sprogforståelse (AP).

Hvad er sprog?

Sprog er det, vi alle sammen taler og skriver. Sproget er et redskab, vi bruger til at kommunikere med.

  • Vi bruger næsten hele tiden sproget, og uden et talesprog ville vores liv og vores verden være meget anderledes. Der ville kun være den rent fysiske kommunikation mellem mennesker tilbage.
  • Dyr har også sprog, men de er ikke lige så veludviklede som vores. Menneskers sprog skiller sig ud ved at være særligt avancerede og ved, at vi kan udtrykke os sprogligt på skrift.
  • Vores veludviklede sprogevne spiller en meget stor rolle i, at vi er i stand til at udvikle avancerede idéer, teknologier og kulturer.

I denne webbog går vi i notatform igennem de vigtigste emner inden for sprog og sproghistorie i AP.

Sprog som kommunikation

Man kan godt ’tale med sig selv’ eller skrive dagbog til sig selv, men normalt bruger vi sproget til at kommunikere med andre. Man siger, at sproget er socialt.

Når vi kommunikerer, er der altid en afsender, der formidler et budskab til en modtager (som typisk giver et gensvar).

Afsender  Budskab (formidles sprogligt)  Modtager

Den sproglige kommunikation foregår desuden altid i en eller anden situation eller kontekst. Dette kaldes kommunikationssituationen.

Når man ser på sprog som kommunikation, kan man kigge nærmere på:

  • Hvem der indgår i kommunikationen (afsender og modtager), og hvad deres hensigt med kommunikationen er.
  • Hvad der kommunikeres (det sproglige budskab).
  • Hvordan budskabet kommunikeres (igennem et bestemt medie, vha. bestemte sproglige virkemidler osv.).
  • I hvilken situation der kommunikeres (kommunikationssituationen).
  • Hvad virkningen og effekten af kommunikationen er. 

Udtryk og indhold

Ethvert ord eller enhver sætning har både en udtryksside og en indholdsside.

  • Udtrykssiden er ordets rent fysiske udformning (på skrift) og dets lyd (i talesproget).
  • Indholdssiden er den ting/situation/handling i verden, som ordet henviser til.

Eksempel: Lad os se på ordet ”hest”.

Udtrykssiden på skrift er de konkrete bogstaver sat sammen, ”h-e-s-t”. I talesproget er udtrykssiden den lyd, vi siger, når vi udtaler ordet, [hæsd].

Indholdssiden af ordet ”hest” er de konkrete dyr i verden, som ordet henviser til.

Denotation og konnotation

Når det gælder et ords eller en sætnings indholdsside, taler man både om denotativ og konnotativ betydning.

  • Den denotative betydning er grundbetydningen af et udsagn og altså som oftest den bogstavelige betydning.
  • Den konnotative betydning er ’medbetydningen’, dvs. den ’ekstra’ betydning, der kan ligge i udsagnet.

Eksempel: ”Hvad hedder din køter?

Den denotative betydning af udsagnet er, at der spørges til en hunds navn.  Der kan imidlertid, afhængigt af situationen, også ligge forskellige konnotative betydninger i udsagnet:

  • Ordet ”køter” giver en opfattelse af, at afsenderen ikke synes særlig godt om hunden, fordi ”køter” er et negativt ladet ord.
  • Udsagnet kan også opfattes som en provokation af modtageren. Altså, sådan at udsagnet i virkeligheden slet ikke handler om hunden, men om at afsenderen vil provokere modtageren ved at kalde hunden en ”køter”.

Som det ses af eksemplet, må den konnotative betydning forstås ud fra konteksten, også kaldet kommunikationssituationen. 

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Sprog og sproghistorie

[1]
Bedømmelser
  • 15-03-2016
    Givet af Studerende på 10. år
    rgrgrgrgrgrtbhrthhtthrhttrhrthrthrthrrth