Grammatik

Her finder du noter til de vigtigste emner indenfor latinsk grammatik, som du skal bruge i forbindelse med AP. Du kan fx bruge noterne, når du skal læse korte tekster på latin og har brug for hjælp til de forskellige former af fx verberne og substantiverne, eller til når du skal lave sætningsanalyser af latinske sætninger. 

Ordklasser på latin

Her har vi samlet noter til de latinske ordklasser, som du højst sandsynligt skal arbejde med i AP. Noterne fokuserer på det, du skal vide i latin-delen af AP, og er altså ikke udtømmende noter om ordklasserne på latin. 

Verber

  • Verber skal bøjes i person på latin - dvs. verber har specifikke endelser afhængig af subjektet i sætningen (dette kaldes også for kongruens)
    • fx amo for 1. pers. sing. i præsens (nutid) eller amabas for 2. pers. sing. i imperfektum (datid)
  • Det vigtigste verbum at huske på latin er sum, som betyder 'at være' - det er højst sandsynligt også det verbum, du kommer til at bruge mest i forbindelse med AP
Klik her for at se sum bøjet i præsens (nutid) og imperfektum (datid)
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

  • Verber kan, ligesom på dansk, bøjes i forskellige tider på latin - i forbindelse med AP vil du højst sandsynligt støde på i hvert fald præsens (nutid) og imperfektum (datid)
    • Du kan se endelserne i præsens og imperfektum nedenfor. Disse endelser skal du sætte på stammen af verbet: 
Endelser i præsens
1. pers. sing.-o 
2. pers. sing.-s 
3. pers. sing.-t 
1. pers. plur-mus 
2. pers. plur-tis 
3. pers. plur-nt 
Endelser i imperfektum
1. pers. sing.-bam 
2. pers. sing.-bas 
3. pers. sing.-bat 
1. pers. plur-bamus 
2. pers. plur-batis 
3. pers. plur-bant 
  • De fleste latinske verber følger et af fire bøjningsmønstre. Dette betyder, at der udover en endelse ofte er en bestemt bindevokal før endelsen, afhængig af bøjningsmønstret
    • Fx scribis - 'du skriver': Her er bindevokalen -i- indsat før endelsen -s (der angiver 2. pers. sing. i præsens)
      • Nedenfor kan du se de 4 bøjningsmønstre i præsens, hvor vi har markeret eventuelle bindevokaler med fed: 
 1. bøjning 2. bøjning3. bøjning4. bøjning
1. pers. sing. amomoneoscriboaudio
2. pers. sing. amasmonesscribisaudis
3. pers. sing. amatmonetscribitaudit
1. pers. plur. amamusmonemusscribimusaudimus
2. pers. plur. amatismonetisscribitisauditis
3. pers. plur. amantmonentscribuntaudiunt
  • Når du slår et latinsk verbum op i en ordbog eller en gloseliste, vil det altid stå i 1. pers. sing., fx cogito ('jeg tænker') - i modsætning til fx dansk og engelsk, hvor det er infinitiven, fx 'at tænke', 'to think'.
    • Der vil også stå, hvilken bøjning verbet følger. Fx kunne der stå 'habeo vb 2' - det betyder, at habeo skal bøjes efter 2. bøjning
  • Der findes infinitte (ubøjede) former af latinske verber:
    • Infinitiv (navneform), fx amare, audire (svarer til 'at'-formen på dansk, fx 'at elske', 'at høre')
      • Dannes på latin ved at sætte endelsen -re på stammen af regelmæssige verber
      • Infinitiver bruges som subjekter og direkte objekter på latin (ligesom på dansk), fx scribire dificile est: 'At skrive er svært' - her er infinitiven subjekt på både latin og dansk
    • Præsens participium (lang tillægsform), fx ridens (svarer til den form af verbet der ender på -ende på dansk, fx 'grinende')
      • Ender som regel på -ns på latin
      • Fungerer som adjektiver på latin, fx:   
        • Femina amans ('en elskende kvinde')
    • Perfektum participium (kort tillægsform), fx 'amatus' ('elsket')
      • En form af verb
...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind