Dokumentar
Her får du et eksempel på, hvordan en analyserende artikel til topkarakter kan se ud, når den handler om en dokumentar. Eksemplet er baseret på en opgaveformulering fra HF. …
...
Eksempelbesvarelse
Mange unge i dag går op i deres krop med fitness, sund mad og timer foran spejlet for at tage sig bedst muligt ud. Kroppen skal fremstilles helt rigtigt på de sociale medier, hvor alle de andre kan se med. Kroppen kan endda blive til et helt projekt i sig selv, hvor den kropslige selvfremstilling er central for identiteten. På den måde kan vi lade et bestemt ydre dække over et skrøbeligt indre. Men kan kroppen komme til at fylde for meget? De to DR3-dokumentarserier Tykke Ida og Hård udenpå (2017) lægger op til at undersøge, hvad der sker, når vores selvværd bliver afhængig af et projekt om den rigtige kropsfremstilling.
Tykke Ida handler om Ida, der altid har været overvægtig. Vægten har fyldt meget i hendes liv, og hun har haft det svært med sin krop. Men nu er Idas projekt kropsaktivisme: Hun vil ændre samfundets negative syn på tykke mennesker. Projektet uddybes i en dynamisk sekvens med montageklipning (01:43-02:14), hvor vi ser Idas offentlige persona i form af delvist afklædte billeder fra hendes sociale medier og debatartikler, hun har skrevet.
Hun viser altså sin krop frem på en aktiv og iscenesat måde, som skal bryde med fordomme om den tykke krop som grim og usexet. Ida fremstiller sig se…